Artikel top billede

Den digitale signatur gøres mere mobil

Den digitale signatur skal gøres uafhængig af den nøgle, der i dag skal installeres på computeren samt mere kompatibel med open source-produkter.

It-arkitekturkonference 2007: Den digitale signatur skal gøres mere mobil, lyder udmeldingen på IT- og Telestyrelsens årlige konference i Århus.

I øjeblikket kræver signaturen, at man har en signaturnøgle installeret på sin computer, men det skal nu være slut.

Signaturen skal nemlig distribueres på et såkaldt cd-kort.

Et cd-kort er en lille cd-skive, der har fået skåret hjørnerne af så den til forveksling minder om et kreditkort.

Nøglenummer

Cd-nøglen kommer til at indeholde et nøglenummer, et certifikat samt den nødvendige krypteringsalgoritme.

Med cd-nøglen i hånden eller rettere sagt i computerens cd-drev kan man benytte den digitale signatur fra alle maskiner uden, der er installeret en nøgle.

Skiven virker dog kun, hvis man benytter websider, der understøtter OpenSign-teknologien, hvilket i øjeblikket er et fåtal. OpenSign er en Java-applet, der benyttes til verificering.

Cd-nøglen er et af de få nye tiltag som chefkonsulent i IT- og Telestyrelsen Palle H. Sørensen, der har været med i arbejdet med den digitale signatur helt fra begyndelsen, luftede på styrelsens stort anlagte it-infrastrukturmesse.

Piloterne fra Holbæk

Holbæk Kommune indledte ved årsskiftet et forsøg med den lille borgeridentifikations-cd.

Alle 50.000 borgere i kommunen får nemlig tilsendt et cd-kort i løbet af dette år.

På nuværende tidspunkt er 16.000 enheder blevet sendt af sted.

Cd-kortet giver naturligvis adgang til de funktioner som eksempelvis Skat eller E-boks tilbyder, samt til en række lokale tjenester, der er forbeholdt borgerne i Holbæk.

Forsøget koster kommunen 1,4 millioner kroner. Kommunen har beregnet, at hvis hver borger benytter nøglen blot to gange, vil investeringen tjene sig hjem.

Bedre venskab med Firefox

Samtidig styrelsen ved at være nået til vejs ende med et fire år langt arbejde, der skal gøre den digitale signatur mere kompatibel med andre platforme end Microsofts.

Inden for kort tid vil der således komme bedre understøttelse for eksempelvis Firefox-browseren, oplyste Palle H. Sørensen.

Der er i øjeblikket omkring 780.000 nøgler til den digitale signatur på de danske computere, hvilket svarer til, at cirka 20 procent af befolkningen mellem 18 og 65 har én.

IT- og Telestyrelsen har dog ingen konkrete tal på, hvor meget de mange signaturer benyttes.

Der er desuden udstedt 5.500 virksomhedscertifikater.

Den digitale signatur kan benyttes hos cirka 30 private - og 400 offentlige institutioner samt et ukendt antal butikker.

Palle H. Sørensen kunne eksempelvis oplyse, at det er muligt at bestille tid til en klipning hos 340 forskellige frisører med sin digitale signatur.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer