Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Dansk firma høster millioner på teleinfrastruktur

Netværksvirksomheden GlobalConnect lander endnu engang et pænt millionoverskud. Der er penge i at levere teleinfrastruktur, og den danske virksomhed forventer fortsat ekspansion.

Niels Zibrandtsen, administrerende direktør i GlobalConnect, kan for niende år i træk præsentere et positivt årsresultat.

Virksomheden, der sælger transmissionkapacitet, fik i 2006 et overskud på 116 millioner kroner før skat – i 2005 var det på 111 millioner.

"Væksten er båret frem af store ordrer fra nationale mobiltelefonoperatører, samt en stadig udvikling i et liberaliseret marked, hvor opbygning og drift af egen teleinfrastruktur bliver mere og mere oplagt for såvel offentlige organisationer som store virksomheder," lyder det i en meddelelse fra Niels Zibrandtsen.

Han har stået i spidsen for GlobalConnect siden etableringen i 1997, hvor virksomheden som en af de første brød TDC's monopol ved at anlægge eget fibernetværk.

Omsætningen steg også pænt i det netop offentliggjorte regnskab. Fra 224 millioner kroner i 2005 til 257 millioner sidste år.

GlobalConnect udvidede i 2006 det fiberoptiske netværk med yderligere 1500 km til nu mere end 7000 km og den samlede telehousing kapacitet til 3000 m2.

Samtidig investerede virksomheden i udvikling at fiber-infrastrukturen i det nordtyske område.

"GlobalConnects vækst forventes at fortsætte i indeværende år, og der forventes forsat en positiv udvikling i såvel omsætning som indtjening. Den samlede ordrebeholdning til levering i de kommende år er således opgjort til tæt på en milliard," lyder det fra virksomheden.

GlobalConnect har i dag 80 ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere