KL opretter videnportal
Kommunerns Landsforening (KL) lancerer i slutningen af februar en ny videnportal. Den skal erstatte den nuværende KL-hjemmeside. Ønsket med den nye portal er, at det skal være mere brugervenligt at finde relevant information om KL og dens aktiviteter. Senere i 2007 suppleres hjemmesiden med blandt andet digitale projektrum, der skal styrke videndelingen mellem kommunerne samt KL og kommunerne.
Second Life giver problemer i Vista
Linden Lab, der står bag den meget omtalte online-tjeneste Second Life, erkender i et blog-indlæg, at der er problemer med, at afvikle den virtuelle verden under styresystemet Windows Vista. Det er blandt andet problemer med grafik-drivere, der gør knuder. I blok-indlægget erkender Linden labs, at der er problemer, og at man arbejder hårdt på at få Second Life til at virke tilfredsstillende i Vista. De nødvendige opdateringer skulle være klar om nogle uger.
ZenIT rykker mod Sverige
Danske ZenIT Consult vil med et samarbejde med børsnoterede svenske Sigma forsøge at nuppe en bid af det svenske marked for konsulentydelser. ZenIT Consult arbejder med en flad organisation, hvor selskabet har kontrakter med indtil videre 120 selvstændige konsulenter.
Danware skal levere produkter til svensk supermarkedskæde
Danware skal levere et større antal licenser til den svenske supermarkeds-kæde ICA, der fremover vil anvende Danware-programmet NetOp Remote Control 9.0.