Omstridt netmand scorer kassen på reklamemails

Den omstridte danske stand up-komiker Henrik Bruhn Kristensen er på banen igen med forbrugerpenge.dk. Selskabet tordner fremad med sine 100.000 brugere, der i weekenden kunne finansiere hans stormskridt mod statusen som mangemillionær.

Der findes åbenbart behagelige dilemmaer. Komikeren og finansmanden Henrik Bruhn Kristensen står i hvert fald med ét af slagsen.

Skal han mon sælge sit nye firma forbrugerpenge.dk til en dansk investor for 17 millioner kroner? Eller vil han vente på, at en engelsksproget version af hans hjemmeside slår igennem internationalt, så de nuværende 100.000 danske brugere vokser til to millioner internationale reklamemail-modtagere?

Indtil videre har den omstridte danske stand up-komiker Henrik Bruhn Kristensen bestemt sig for at sælge 2.000 anparter a 1.700 kroner stykket i selskabet forbrugerpenge.dk, der har specialiseret sig i at skaffe modtagere til reklamemails.

Alle kan tilmelde sig, og ifølge hjemmesiden vil man som tilmeldt få halvdelen af det pengebeløb, som reklamemailene genererer.

Forbruger.dk har eksisteret siden september 2006, og tjener ifølge Henrik Bruhn Kristensen omkring to millioner kroner halvårligt på reklamere til sine 100.000 medlemmer.

Anparterne er ifølge Henrik Bruhn Kristensen gået som varmt brød og blev alle udsolgt henover weekenden.

- Pengene fra de 2.000 anparter kan jeg bruge til at købe mig fri fra andre projekter, så jeg kan dedikere al min tid til forbrugerpenge.dk. Så lige nu ser det ud til, at jeg vil satse på det udenlandske marked, siger han.

Kæmpe potentiale

Henrik Bruhn Kristensen anslår, at den danske trafik kun udgør cirka en halv procent af al trafik på nettet.

Og derfor vil et engelsksproget site i hans optik kunne skaffe mange flere indtægter.

- Det burde ikke være noget problem at opleve en lige så eksplosiv vækst internationalt, som vi har oplevet i Danmark med forbrugerpenge.dk. Det er jo bare det 20-dobbelte antal, og så kan forbrugerpenge.dk blive solgt for et kæmpebeløb, fortæller han.

Hvis det udenlandske eventyr skulle kikse, står et dansk mediefirma parat i kulissen.

Det er ifølge Henrik Bruhn Kristensen rede til at tilbyde 17 millioner kroner for forbrugerpenge.dk

- Jeg kan dog ikke afsløre, hvem det er, griner han.

Kendt gennem Google-reklamer

Henrik Bruhn Kristensen er selv danmarksmester i stand up i 2003, og har tidligere været involveret i firmaet platinclub.dk

Han kom for alvor på danskernes læber, da han via helsidesannoncer i gratisaviserne Urban og MetroXpress inviterede alle interesserede til kurser i, hvordan man kunne tjene mange penge via Googles adwords.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere