IBM satser på 40 år gammel teknologi

Vandkøling af datacentre har været kendt i 40 år og oplevede sin storhedstid midt i 80’erne. Nu hiver IBM igen den effektive og energibesparende kølingsteknologi frem fra glemmebogen.

Forskere fra IBM satser nu på en 40 år gammel teknologi til at køle udstyret i topmoderne datacentre for derved at presse endnu mere computerkraft ud af den anvendte strømmængde.

- Beslutningen om at køle med vand er mere aktuel end nogensinde før, siger Roger Schmidt, der er forsker i IBMs serverdivision.

- Energiforbrugt i et server-rummet er på få år steget fra fem kilowatt per server rack til omkring 30 kilowatt per server rack.

Det øgede strømforbrug skyldes blandt andet kraftigere processorer og mere tætpakkede blade-servere. Alt tyder desuden på, at strømforbruget kommer til at stige i de kommende år. Forbrugerne stiller nemlig hele tiden krav om kraftigere computere.

- De kraftigere maskiner udvikler mere varme, og derfor skal der være bedre kontrol over varmen i serverrummet, siger Roger Schmidt. Vandkøling er vejen til at nå dette mål.

Kendt i 40 år

Et vandkølet system består af små rør fyldt med destilleret eller deioniseret vand, som leder varmen væk.

Denne teknik blev først benyttet til at køle mainframe-computere i 1960’erne og i midten af 80’erne var mere end 90 procent af mainframe-systemerne vandkølede.

Efter at være næsten forsvundet fra serverrummet oplevede vandkøling en genopstandelse i 2005, hvor IBM introducerede sine Cool Blue water-cooling-produkter.

Et praktisk eksempel er Rear Door Heat eXchanger, der placeres på bagsiden af et server rack . De rør som vandet ledes igennem er 10 centimeter tykke og vejer næsten 32 kilo, når de er fyldt med vand.

Billigere og bedre end luft

Vandkølingssystemer byder på flere fordele i et datacenter. Vand er nemlig bedre til at absorbere varme end luft, og det lukkede kølingssyetem bruger samtidig langt mindre strøm end et luftkølet anlæg.

Det er begrundelsen for, at IBM har valgt at fiske den gamle teknologi frem fra glemmebunken, og firmaet introducerer i de kommende måneder en lang række vandbaserede kølingssystemer.

IBM erkender dog, at det kan blive en lang og besværlig proces at få it-cheferne til at skifte fra luft til vand.

- Der mange, som bliver nervøse ved tanken om at tilføre vandt til store og dyre elektroniske systemer fyldt med værdifulde data, siger Roger Schmidt.

- Vi håber på, at erfarne kræfter, der har været med siden de vandkælede mainframes-systemers glansperiode vil være med til at genindføre vandkøling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere