TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

Bredbåndskrig: Fullrate indtager Århus og Aalborg

Efter mindre end et år i hovedstadsområdet vil Fullrate nu også sælge bredbånd og telefoni til borgerne i Århus og Aalborg. De fleste store byer skal dækkes inden sommerferien, siger administrerende direktør, Stig Myken.

Bredbåndsudbyderen Fullrate, der i det seneste år er braget frem i hovedstadsområdet, har nu også fået øje på Aalborg og Århus.

Fullrate vil sælge bredbåndsinternet og telefoni til de godt 200.000 husstande i de to byer, som nu får mulighed for bredbånd på 2Mbit/512Kbit til 299 kroner per måned – inklusiv telefonabonnement.

Dermed optrappes bredbåndskrigen også i det jyske, hvor prisen for samme hastigheder hos Cybercity er på 299 kroner, men det er vel og mærke uden telefoni.

TDC tager 394 kroner – også uden telefonabonnementet.

Vil dække alle de store byer

Fullrate, der er stiftet af fem tidligere Cybercity-ledere, har netop rundet kunde nummer 10.000 i København på mindre end et år, og det er på baggrund af den succes, virksomheden nu også starter op i Aalborg og Århus.

- Vi har hele tiden ønsket også at starte op i Jylland, men det er så nu, at vi kan gøre det. Det har været nødvendigt at få nogle kunder på og få skabt noget omsætning, forklarer Stig Myken, administrerende direktør i Fullrate.

Han oplyser, at Aalborg og Århus blot er starten på virksomhedens ekspansion.

- Det er vores ambition, at vi inden sommer vil dække de fleste store byer i Danmark, siger Stig Myken.

Der bliver dog ikke tale om, at Fullrate kommer til at dække hele landet, for det kræver en vis mængde kunder per central, før forretningsmodellen hænger sammen.

Derfor er det kun byområderne der har mulighed for at benytte Fullrates produkter, og grænsen går indtil videre ved de byer, hvor der er minimum 10.000 husstande.

- Men grænsen er variabel, for jo større en procentdel af markedet, vi kan få i en by, jo mindre kan byen være. Hvis vi kan opnå en tilgang af kunder, der minder om det, som vi har set her i København, så kan det godt være, at grænsen ændrer sig, siger Stig Myken.

Skærer alt overflødigt væk

Fullrate har, siden virksomheden kom til verden sidste år, forsøgt at levere internet og telefoni til priser, der ligger et pænt stykke under de mere etablerede internetudbydere.

Det sker primært ved at skære alt det overflødige væk, så man for eksempel lader kunderne bestille produkterne via internettet og ikke udbyder e-mail.

Den strategi holder man fortsat fast i, fortæller Stig Myken.

- Vi holder os til det helt grundlæggende kommunikationsprodukt og skærer helt ind til benet. Hos TDC kan man få en mand ud og installere antivirus på computeren, det kan man ikke hos os, og det kommer man heller aldrig til at kunne. Det er er der andre, der er meget bedre til, siger Stig Myken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere