TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

Nyt værktøj giver forældre styr på MySpace-børn

Værktøj til MySpace-forældre giver lov til at se med på børnenes profiler. Men ikke så meget, at børnene stikker af til konkurrenterne.

Den populære online tjeneste MySpace.com har i al stilhed udviklet et program, som giver forældre en hvis føling med hvad deres kære poder laver på den populære tjeneste.

Den nye service informerer forældrene om de oplysninger, som børnene oplyser på deres Myspace-profiler.

Programmet er tænkt som en måde at få gang i snakken om sikkerhed på nettet.

Meningen er også, at børnene skal have præcis så meget frirum, at de ikke flygter over på konkurrerende tjenester som eksempelvis FaceBook eller Xanga, skriver Sydney Morning Herald.

Værktøj tillader forældre at se med

I modsætning til andre overvågningsprogrammer giver det gratis værktøj ikke forældrene mulighed for at se ting, som børnene har beskyttet med password eller hvad de taler om med net-vennerne.

MySpace offentliggjorde onsdag værktøjet, efter at Wall Street Journal afslørede firmaets arbejde på programmet.

MySpace forventer, at programmet, som firmaet kalder Zephyr, bliver tilgængeligt til sommer.

Forældre, skoler og politiet har i tiltagende grad advaret mod netop sider som MySpace, fordi hensigten med at børn og unge skal udvide deres vennekreds giver risiko for de kan blive udnyttet af børnelokkere.

Det har fået MySpace til at deltage i samarbejder med politi og myndigheder.

Tjenesten har også indført nye regler for, hvordan voksne må kontakte sidens yngre brugere.

Desuden har firmaet udviklet værktøjer som kan hjælpe med at identificere profiler som tilhører straffede seksualforbrydere.

Ifølge sikkerhedschef hos MySpace, Hemanshu Nigam, er det senete tiltag på denne front at få forældrene til at holde øje med, om børnene bruger MySpace fra computeren i hjemmet, og om den alder de opgiver er rigtig.

Ingen adgang for børn under 14

Ifølge firmaets nyste regelsæt er børn under 14 år forment adgang til siden, mens de 14 til 15-åriges profilsider med personlige oplysninger kun kan ses af personer som allerede er på børnenes venneliste.

Andre vil kun kunne se brugernavn, alder og geografisk placering.

Imidlertid forudsætter systemet at børnene opgiver den rigtige alder.

Med det nye værktøj vil forældre kunne kontrollere at deres 14-årige barn ikke snyder sig til fuld adgang ved at foregive at være 18 år gammel.

- Mange sikkerhedsforanstaltninger er opbygget omkring alderen. Derfor er det vigtigt at brugerne er ærlige omkring deres alder når de er på vores site, siger Hemanshu Nigam til avisen.

Zephyr vil også kunne opdage, hvis teenagerne har flere profiler – eksempelvis en som de viser vennerne og en, som de viser forældrene.

Samtidig vil forældrene blive advaret, hvis profilen bliver ændret fra en anden computer end hjemmecomputeren.

Imidlertid hjælper programmet ikke, hvis børnene kun bruger MySpace fra computere udenfor hjemmet.

Børnene vil flygte

Ifølge avisen roser administrerende direktør Parry Aftab hos WiredSafety.org tiltaget fra MySpace, fordi det kan hjælpe samtaler om sikkerhed på vej mellem forældre og børn.

Men samtidig frygter hun at det nye værktøj kan skræmme børnene andre steder hen, selvom programmet ikke afslører mere end deres profiler oplyser.

- Mange børn opfatter MySpace som deres privatsfære. Og når de finder ud af at lærere, politiet og forældre læser deres profiler flygter de, siger Parry Aftab til avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering