Telefonaktiebolaget LM Ericsson overtager amerikanske Redback Networks for cirka 12 milliarder kroner.
Redback, beliggende i San Jose, Californien, producerer routere til levering af lyd, video, data og mobility services.
Selskabet bliver et fuldt ejet datterselskab i den svenske telekommunikationsgigant, men vil beholde dets ledelse, oplyser Redback i en pressemeddelelse.
Teleudbydere, der engang blot leverede simpel DSL internet adgang, søger nu over mod VoIP, video og andre services.
Når en lang række af teleselskabernes tilbud bliver leveret via IP-netværk, har udstyret tættest på slutbrugerne en mere kompleks opgave at udføre.
Redback, der blev grundlagt i 1996, har gennem tiden slået større rivaler ved at fokusere på multiservice router teknologi.
Efter Ericssons erhvervelse af selskabet, som forventes endeligt afsluttet i starten af 2007, vil Redback sætte skub i produktudviklingen og opnå global rækkevidde, oplyser selskabet.
Kevin DeNuccio, administrerende direktør i Redback, skal aflægge rapport til en direktion ledet af Ericssons administrerende direktør, Carl-Henric Svanberg.