Artikel top billede

Ny Dangaard-direktør: Vi må ikke blive selvfede

Den danske afdeling af Dangaard Telecom har fået en ny styrmand i skikkelse af 37-årige Michael Møller. Selv om Dangaard er Europas største distributør af mobiltelefoner, må vi ikke blive selvfede, siger han.

Den danske afdeling af Dangaard Telecom får 37-årige Michael Møller som ny administrerende direktør.

Michael Møller tiltræder som administrerende direktør efter fem år i en tilsvarende stilling i Dangaards tyske datterselskab.

Hans gamle stilling overtages af den tidligere administrerende direktør i Danmark, Jørn Husted.

- Vi har byttet job ud fra en device om, at jeg nu har arbejdet fem år i Tyskland og han syv år i Danmark, og så har de respektive teams nok brug for en ny træner, forklarer Michael Møller.

Ydmyghed er en dyd

Dangaard Telecom er Europas største distributør af mobiltelefoner, smartphones, PDA’er og tilbehør til disse.

Virksomheden er i dag repræsenteret i datterselskaber i mere end 15 lande, og koncernen har cirka 1200 medarbejdere.

Positionen som Europas største mobildistributør skal udnyttes, men det skal ske med måde, mener Michael Møller.

- Vi skal udnytte den kendsgerning, at vi er et hestehoved eller to foran kollegerne i markedet, men vi skal forblive ydmyge, for vi må ikke blive selvfede. Vi skal være fantastisk gode til at forstå, hvad vores partnere har brug for, siger han.

Dangaards kundeliste tæller blandt andre landets førende operatører og mobilproducenter som Nokia, Motorola og Sony Ericsson.

Forskellige markeder

Michael Møller, der altså har været direktør i Tyskland indtil nu, peger på, at konkurrencen på det danske marked adskiller sig markant fra situationen på det tyske marked, hvor der er flere store drenge i klassen, der skal lægges arm med.

Men det danske marked er anderledes interessant, fordi Danmark og Skandinavien generelt er langt fremme med mobil kommunikation.

- På mange områder er adopteringen af nye teknologier mere udtalt i Danmark, så der er ingen tvivl om, at det er et godt sted at få prøvet nye ting af, siger Michael Møller.

Michael Møllers opgave i Danmark bliver at ruste organisationen til at udbygge den markedsførende position.

- Vi har ideer til nye services, og det handler meget om content, for jeg tror, at markedet kommer til at stille nye krav til personaliserede konfigurationer på PDA’er, smartphones og almindelige telefoner. For mig at se, er der ingen tvivl om, at det er i den retning, det går, siger Michael Møller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere