TDC vil have de private 3G-kunder
Mobiltelefonerne på 3G-markedet er nu så gode, at TDC Mobil gør sig klar til den store lancering over for privatmarkedet. Hidtil har selskabet fokuseret på erhvervskunderne, som i dag tegner sig for 70
pct. af datatrafikken i mobilnettet. (Børsen)
TDC og Viasat i ny satsning
Efter halvandet års tovtrækkeri med Viasat er det lykkedes for TDC at få en aftale i stand, så også TV3-kanalerne med ikke mindst dansk fodbold er med, når TDC i januar-februar kaster sig ud i en større relancering af sit såkaldte bredbånds-tv. (Børsen)
TDC holder sig fra virtuelt internet
TDC har ingen planer om at blive synlig i onlinesamfundet Second Life, der af mange udråbes som internettets næste store spring. (Børsen)
Bred støtte til indgreb mod teleselskabernes priser
Mobilselskaberne kan se frem til at miste julesulet, når EU-landene inden længe skærer toppen af de skyhøje roaming-takster for mobilopkald til og fra udlandet. (Børsen)
Digital skiltning viser nye veje i markedsføring
Detailhandlen er frontløbere med markedsføring via digital skiltning. Der er mange faldgruber, men hvis det anvendes rigtigt, kan det øge salget på udvalgte varegrupper
med mindst 20 pct. ifølge Mit Bureau, der har specialiseret sig i digital skiltning. (Børsen)
Mp3-afspilleren kan give kroniske høreskader
Nogle mp3-afspillere kan spille så højt, at de kan ødelægge hørelsen. Sådan lyder advarslen fra eksperter, der frygter at nutidens unge vil få problemer senere i livet, fordi de hører for høj musik.
TDC: Kundevæksten til bredbånd er stoppet
Ifølge TDC er det begyndt at knibe med at få nye bredbåndskunder. Så nu skærpes konkurrencen i stedet om at hugge kunder hos hinanden. (Berlingske Tidende)
TDC vil sælge bredbånds-TV
TDC Kabel-TVs fulde kanalpakke vil fra februar kunne hentes til hele Danmark via bredbåndsstikket. Derved går TDC i kamp mod parabolmodtagerne i områder, hvor kabel-TV ikke når ud i dag. (Berlingske Tidende)