Robotræs til 20 millioner

DARPA udlover 20 millioner kroner i præmier til næste års robotkapløb, hvor ubemandede fartøjer skal navigere gennem tæt bytrafik.

The Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) er klar med solide præmier til vinderne af næste års robotkapløb.

Konkurrencen, der er blevet døbt 2007 Urban Challenge, består i, at ubemandede robotkøretøjer skal navigere gennem 100 kilometer tæt bytrafik i en amerikansk storby.

Førstepræmien bliver på lidt over 11 millioner kroner, nummer to kan gå hjem med 5,6 millioner, mens tredjepladsen indbringer 3 millioner.

100 kilometer i tæt trafik

Da konkurrencen blev lanceret i maj var planen, at DARPA skulle donere en samlet præmiepulje på godt 15 millioner, men på grund af den amerikanske lovgivning viste det sig, at organisationen slet ikke havde bemyndigelse til at uddele pengepræmier.

Det så derfor i lang tid ud til, at det kun var æren, der stod på spil.

Efter en række protester har DARPA dog fået dispensation til at uddele kontanter, og det er blevet fejret ved at forøge puljen fra 15 til 20 millioner kroner.

Konkurrencen forventes, at få deltagelse at op til 90 hold, der hver stiller med et ubemandet robotkøretøj, der skal tilbagelægge knap 100 kilometer i tæt bytrafik på under seks timer.

Den 3. november næste år vil deltagerne presse teknikken til overholde færdselslove, undgå forhindringer og på anden vis gebærde sig i den amerikanske bytrafik.

Der er ingen danske hold på DARPAS’s nuværende liste, der er opdateret den 8. november.

Testfasen går snart i gang

DARPA har endnu ikke offentliggjort ruten men kun fortalt, at løbet bliver afholdt i den vestlige del af USA. Den sidste udgave af løbet blev afholdt i 2005, og her blev rute først offentliggjort en uge før løbet fandt sted.

Dengang skulle ubemandede køretøjer finde vej gennem Mojave-ørkenen.

De kæmpende hold kommer uden tvivl på en uhyre alvorlig prøve i 2007 Urban Challenge, hvor man for første gang kaster robotter ud i rigtig trafik.

Af de 23 hold, der kæmpede om trofæet i 2005 fuldførte kun fire den 310 kilometer lange færd inden for tidsgrænsen på 10 timer, og i ørkenen er trafikken til at overse.

Kompleksiteten af bymiljøet bliver også robotternes største udfordring, da maskinernes sensorer har svært ved at håndtere de uforudsete hændelser, som hele tiden vil dukke op i en tætpakket by.

Det viste en prøvekørsel med vinderen fra 2005, der er udviklet af Stanford University's Racing Team og døbt Stanley. Stanleys prøvekørsel blev nemlig ødelagt af en gruppe fugle, hvis flyvning gjorde robotten helt rundtosset.

30 procent robotter i militæret

DARPA har i mange år arbejdet på at udvikle ubemandede køretøjer til militæret, og har en målsætning om, at 30 procent af kampkøretøjerne er automatiserede inden 2015.

DARPA står desuden bag supercomputerprogrammet, der har til formål at udvikle supercomputere, som skal nå en ydelse på 10 petaflops.

Det vil sige systemer, der er i stand til at foretage mere end ti billarder eller ti millioner milliarder operationer pr. sekund.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere