Vi skal have flere content brokers, tak

Klumme: Fremtidens aviser vil blive content brokers, der kan filtrere og formidle det rette udvalg af infrmationer. Vi har nemlig brug for hjælp til at vælge netop de communities, der kan opfylde vores individuelle behov.

Hermed jobopslag for dem, der skal føre nutidens aviser over i fremtidens førende mediehuse.

Der er brug for en ny stillingsbetegnelse i oplevelses-samfundet nemlig “content brokers” eller med et dansk ord “indholdsmæglere”.

Det er personer, der har blik for nye måder at løse individuelle behov på, nyt indhold, nye teknologiske muligheder, solidt kendskab til eksisterende udviklingsprojekter, evner at skabe kontakt på tværs af de etablerede skel, og som har økonomisk forståelse, så vedkommende kan få øje på, hvornår timingen for en ny ide er rigtig.

Nogle steder i vores samfund findes denne funktion allerede men i en lidt anden sammenhæng.

Det er for eksempel på en avis som Computerworld.

Den retter sig til mennesker, der arbejder med it, den formidler nyheder både på det teknologiske og det forretningsmæssige område.

Filtrerer og kvalificerer

Men det, der for alvor er interessant i denne sammenhæng, er, at Computerworld kvalificerer, filtrerer og formidler dette rette indhold til brugerne.

Avisens journalister fungerer som content brokers på det indholdsmæssige område.

Sammensætning af indhold skaber nye erkendelser, disse erkendelser skaber nye møder mellem mennesker, og det kan skabe nye produkter.

I fremtiden bliver der brug for meget mere af det, Computerworld gør.

Tiden er jo knap

Behovet øges, fordi tiden er knap i dagligdagen.

Der er så mange interessante områder, som man gerne vil holde sig ajour med, men man kan ikke nå det på et dybere plan i dagligdagen.

Derfor har man brug for nogen, der gør det for en.

Behovet øges også, fordi kompleksiteten i mulighederne stiger.

Når man skal telefonere i dag, har man mulighed for at gøre det via fastnetlinjen, GSM eller 3G forbindelsen eller Skype.

Paralelle løsninger

Tidligere ville en gammel teknologi efter et stykke tid ofte blive skiftet ud med en ny og bedre.

Det sker ikke i samme grad i dag.

I stedet eksisterer der en række parallelle løsninger, som på nogle måder kan det samme for brugeren, men hvor mængden af nye produktmuligheder er vidt forskellige.

Det betyder, at man er nødt til at holde øje med mange flere faktorer samtidig for at være ajour, og derfor har man brug for content brokers.

Der bliver også flere og flere, der vil konkurrere om vores personlige data.

Et aktuelt eksempel på, at vores navn kan være penge værd, er datingsitet Beautiful People.

Ifølge ejeren kan han snart sælge databasen med navne og kontaktdata på beautiful daters for en milliard kroner.

Vi har brug for hjælp

Når vi får flere og flere tilbud om at indgå i diverse communities, vil vi få brug for hjælp til at vælge netop dem, der kan opfylde vores individuelle behov.

Fremtidens bedste content brokers er dem, der klart kan definere, hvem de ønsker at nå med hvad.

Det betyder, at det bliver endnu mere vigtigt at kende sine brugere, at vide hvad der rører dem, hvad der får dem til at handle, hvad de drømmer om, og hvordan de bedst får lige netop den viden, de har brug for, når de har brug for den.

Hos den gode content broker er “not invented here” -syndromet aflivet, direktøren går forrest og kender sine brugere som sin egen iPod, medarbejderne bliver belønnet for at få øje på brugernes behov og for at finde nye smarte måder at møde disse behov på.

Sådanne brokers vil få mange abonnenter, der fortsætter deres abonnement, så længe deres behov bliver opfyldt.

Pouline Middleton er direktør for Crossroads Copenhagen, et netværk for kultur, medier og kommunikationsteknologi.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere