Danskernes mails bremses af ny spamteknik

En kraftig spambølge udsendt gennem blandt andre TDC betyder forsinkede mails hos danske virksomhedskunder. Det giver ekstra arbejde hos spamfiltreringsfirmaer, fordi mange mails må kontrolleres manuelt.

Antallet af spammails sendt gennem TDC og andre danske internetudbydere er nu så højt, at virksomheder oplever forsinkelser i modtagelsen af mails.

Samtidig giver den øgede mængde spammails overarbejde hos virksomheder, som sælger spamfiltrerings-tjenester til virksomhederne.

Det fortæller Bo Engelbrechtsen, som er marketingschef hos Softscan.

Firmaet oplever i øjeblikket et så ekstraordinært stort antal spammails sendt fra TDC og andre internetudbydere, at man simpelthen midlertidigt må afbryde forbindelsen til udbyderne.

Lukker på timebasis

- Vi har ikke konsekvent lukket for adgangen. Men vi blokerer adgangen midlertidigt på timebasis, hvis der kommer et meget stort antal spammails, siger Bo Engelbrechtsen.

Selv om Softscan som de fleste andre i branchen benytter automatiserede systemer til at frasortere spammails, er det nødvendigt at udføre en del af arbejdet manuelt.

Den øgede spammængde fra TDC og de andre store internetudbydere kan derfor mærkes hos firmaet.

- Det er jo lidt et problem. Man kan jo ikke bare blokere fra TDC hele tiden. Og det giver os jo en ekstra arbejdsbyrde, siger Bo Engelbrechtsen.

Hos TDC medgiver Per Rasmussen, onlinedirektør hos TDC privat, at situationen er problematisk i øjeblikket.

Opretter danske konti

- Karakteren af spam har ændret sig hen over de seneste måneder. Vi har set et tiltag af den type spam, hvor der sidder en person ved en pc og sender enkeltmails ud, siger Per Rasmussen.

Ifølge Per Rasmussen udgiver spammeren sig typisk for at være en person i Danmark.

Herefter åbner han en falsk mailkonto hos selskabet, som bliver brugt til at udsende spammails fra.

Spamproblemet er ifølge direktøren blevet mere omfattende på det sidste på grund af spammernes nye metoder, hvor der er folk ansat til at afsende spammails manuelt.

De nye metoder hos spammerne giver nye udfordringer hos TDC, fortæller Per Rasmussen

- Nu skal vi altså sidde og skelne mellem de lovlige brugere, og dem, som ikke opfører sig ordentligt. Det gør det absolut mere udfordrende for os, siger Per Rasmussen.

Problemet er ifølge Per Ramussen svært at gøre noget ved.

Hvis TDC spærrer adgangen til systemerne fra bestemte ip-adresser, flytter spammerne sig bare.

Kan ikke spærre adgangen

- Derfor er der nogle grænser for, hvor langt vi kan gå med blokering, siger Per Rasmussen.

Hvis firmaet bare spærrer for adgangen, rammer det nemlig de lovlydige kunder, som forventer at kunne nå deres emails fra nettet, hvis de er på rejse i eksempelvis Nigeria, fortæller Per Rasmussen.

Løsningen er ifølge Per Rasmussen at fokusere kræfterne på spamfiltre, så de med mere teknologi kan dæmme op for problemet.

Derfor arbejder TDC i øjeblikket på at opgradere hele virksomhedens spamfiltrerings-platform, så den kan tackle den nye problemstilling, fortæller Per Rasmussen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere