Canadiske Open Text overtager den konkurrenten Hummingbird for en kontant betaling på lige knap tre milliarder kroner.
Med købet svinger Open Text sig op blandt de store selskaber inden for elektronisk dokumenthåndtering til virksomheder, enterprise contents management eller ECM.
Opkøbet sker, efter Hummingbird for få dage siden afviste et andet tilbud fra selskabets Symphony, der havde tilbudt 2,7 milliarder kroner.
Selskabet finder især Hummingbirds markedsandel i forskellige landes offentlige systemer attraktivt, lyder det fra John Shackleton, administrerende direktør i Open Text.
Hummingbird leverer eksempelvis CRM-systemer til den canadiske stat.
Analytikere er imidlertid i tvivl om, hvorvidt de to selskaber og deres produktlinier passer sammen.
Open Text har i dag omkring 13.000 navne i kundekartoteket og leverer produkter til 20 millioner arbejdspladser verden over, meddeler selskabet.