Torsdagens aviser om it

Danske virksomheder i .eu farce. Skatteaktion sat ind mod piratkopier. Netdoktor-stiftere samlet igen.

Danske virksomheder i .eu farce

Registrering af et .eu-domænenavn har udviklet sig til en farce for de danske virksomheder. Over halvdelen af ansøgerne blev siet fra uden at få en forklaring. Systemet er alt for kompliceret, lyder det fra ekspert på området. For 5.527 af de i alt 9.403 danske virksomheder, der i foråret søgte om at få et .eu-domæne er drømmen om en europæisk hjemmeside blevet knust og erstattet med frygten for, at en konkurrent stjæler firmanavnet eller personer slår plat på det. Det er en skandale, og en sag der skal rejses i Europarådet, lyder det fra Dansk Handel & Service. (Erhvervsbladet)

Skatteaktion sat ind mod piratkopier

Falske mærkevarer er med til at finansiere terrorvirksomhed, fastslår EU-kommissionen og OECD. Skatteminister Kristian Jensen (V) vil sætte ekstra hårdt ind over for de mange piratkopier af computerspil, sko, tøj, tasker og medicin, der går som varmt brød på det danske marked. Ministeren opretter en ny varemærkeenhed og sætter bagmandspolitiet på sagen. (Politiken)

Netdoktor-stiftere samlet igen

De to gamle skolekammerater Rune Bech og Carl J. Brandt er igen samlet om et eventyr på internettet, Slankedoktor.dk, der ved hjælp af et stort netværk af diætister hjælper kunderne med at slanke sig. De to internetpionerer stod i 1998 bag åbningen af sundhedsportalen Netdoktor.dk. Efter en mislykket børsnotering, der kunne have gjort de to stiftere til milliardærer, skiltes deres veje. (Børsen)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere