Ny borgerportal koster mindst 100 mio. før 2010

Udviklingen af en ny fælles borgerportal i det offentlige kommer til at koste skatteyderne langt over 100 millioner kroner før 2010, oplyser Projekt Digital Forvaltning.

Det kommer til at koste 42 millioner kroner om året at drive og udvikle en ny fælles offentlig borgerportal. Portalen skal være borgernes fælles indgang til det offentlige.

Før 2010 vil staten, kommunerne og regionerne have skudt mere end 100 millioner kroner i udviklingen af selve portalen og driften af det tilknyttede sekretariat. Hertil kommer udgifter hos de enkelte myndigheder som eksempelvis Skat til at udvikle de forskellige digitale tilbud på portalen.

Organisationen Dansk IT har tidligere givet udtryk for en frygt for, at en ny fælles portal bliver en it-dinosaurus, som det vil være svært at få borgerne til at benytte.

- Jeg er ikke sikker på, at fælles portaler er vejen frem. Man mangler i hvert fald fra det offentliges side at få taget en diskussion om, hvad man egentlig vil med det her projekt, og hvordan man skal nå målene, siger afdelingschef Jacob Primault, Dansk IT.

Økonomien på plads

Økonomien bag den nye portal kom på plads i denne uge efter aktørerne bag - Videnskabsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner - nåede til enighed om budgetterne for 2007.

Den nye portal udvikles under Projekt Digital Forvaltning, der også er hjem for Den Digitale Taskforce.

Ifølge leder af taskforcen, kontorchef Lars Frelle-Petersen, er der i 2006 afsat otte millioner kroner til sammenlægningen af kommunernes portal Netborger.dk og statens portal Danmark.dk til den nye portal Borger.dk.

De otte millioner følges af yderligere 12 millioner i 2007 til at videreudvikle portalen under navnet 'Min Side'. Hertil kommer de millioner, som Kommunernes Landsforening og Videnskabsministeriet i forvejen har sat af til driften af Netborger.dk og Danmark.dk i 2006 og 2007, og som sluges af det nye projekt.

Fra 2008 og frem lyder budgetrammen på 42 millioner kroner om året til den fortsatte udvikling og drift, oplyser Lars Frelle-Petersen.

Efter Computerworld torsdag begyndte at stille spørgsmål til finansieringen af den fælles borgerportal har Videnskabsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening udsendt en fælles pressemeddelelse om projektet.

Alle er glade

Økonomien i portalen uddybes ikke i pressemeddelelsen, men til gengæld er der rosende udtalelser fra samtlige deltagere i projektet.

- Med den ny borgerportal skal borgerne kun huske én internetadresse for at få adgang til den offentlige sektors mange forskellige ydelser. Det bliver dermed meget nemmere at bruge de digitale løsninger, der understøtter den øvrige kommunale service og borgerbetjening, udtaler KL's formand Erik Fabrin (V).

Videnskabsminister Helge Sander (V) udtaler i samme pressemeddelelse, at en sammenhængende offentlig sektor forudsætter, at der etableres en standardiseret og serviceorienteret digital infrastruktur.

- Den fællesoffentlige borgerportal bygger på disse principper og vil være et fyrtårn i myndighedernes udvikling af effektive og åbne løsninger, udtaler Helge Sander.

Den nye borgerportal Borger.dk er tænkt som en samlet indgang til det offentlige for borgerne. Portalen Virk.dk tjener samme funktion for de danske virksomheder og har kostet millioner at udvikle.

Virk.dk har været kritiseret for problemer med at tiltrække brugere. Det tilknyttede selskab Virk under portalens private partner Krak har fra 2003 til 2005 opbygget et underskud på 60 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere