Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Sander: Mobil fremtid skal vurderes til efteråret

Helge Sander (V) lover hurtig opfølgning på rapport fra mobil ekspertgruppe, der onsdag på en konference i København fremlagde forslag til en stor satsning på det mobile og trådløse område.

Der var ingen konkrete løfter om nye tiltag på mobilområdet fra Videnskabsminister Helge Sander (V), da den danske mobilsektors fremtid onsdag var til debat på en konference i København.

Konferencen mundede ellers ud i en række konkrete forslag til at fremme Danmarks mobile fremtid.

Ministeren forventer dog, at flere af konferencens forslag kan tages op i politiske forhandlinger til efteråret.

- Til efteråret vil vi vurdere de første (anbefalinger) i forbindelse med finanslovs-forhandlingerne, sagde Sander til Computerworld.

Han understreger, at en række af anbefalingerne ligger i tråd med forslag i regeringens bredere globaliseringsudspil.

Øgede bevillinger

I rapporten, der blev offentliggjort til konferencen, foreslår en ekspertgruppe blandt andet øgede offentlige bevillinger til mobil forskning og innovation, samt en strammere koordinering af eksisterende forsknings- og undervisningsprojekter på området.

Rapporten og konferencen er begge udløbere af et såkaldt teknologisk fremsyn på området iværksat af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Styregruppen for fremsynet, der består af 12 branchefolk og eksperter, formulerer i rapporten i alt ni overordnede anbefalinger.

Blandt forslagene er en markant oprustning af de offentlige forskningsbevillinger, etableringen af en national enhed for mobil forskning og innovation, samt øget samarbejde mellem de nordiske lande, der har globale spidskompetencer på området.

Centralt i styregruppens oplæg står ideen om at skabe et fælles nationalt forsknings-, uddannelses- og innovationscenter efter en model, der har været afprøvet med succes i Finland.

Denne satsning skal bakkes op af en bevilling på mindst 50 millioner om året over en 10-årig periode, foreslår gruppen.

Helge Sander afviste overfor Computerworld at kommentere dette forslag, eller andre af de konkrete tiltag anbefalet af styregruppen.

Fællesnordiske aktiviteter ligger lige for

Helge Sander pegede dog på øgede fællesnordiske aktiviteter på området som en mulig satsning fremover.

- Det ligger forholdsvis lige for, da i hvert fald både Finland, Sverige og Danmark har styrker på området, sagde Sander.

Der arbejder mere end 12.000 i den danske mobile og trådløse branche, som omfatter omkring 200 virksomheder.

Med en årlig værditilvækst på hele 912.000 kroner per ansat er telekommunikationsindustrien den mest lukrative sektor indenfor dansk It, ifølge rapporten.

Forslagene fra styregruppen vedrører en række forskellige ressortområder, og Videnskabsministeriet skal koordinere det videre arbejde med en opfølgning på anbefalingerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere