Unwire i medvind satser på udlandet

Danske Unwire har stor succes med at levere indholdsplatforme til europæiske medie- og televirksomheder. Norden er stort set hjemme. Nu er blikket rettet mod resten af Europa.

Manglende standarder for, hvordan indhold skal præsenteres på mobiltelefoner er blevet en lukrativ forretning for danske Unwire.

Virksomheden kan som nogle af de få i Europa stille en samlet platform til rådighed for europæiske medie- og televirksomheder, der vil supplere deres forretning med mobile løsninger.

Dækker Norden

Salget af Unwires platformsløsninger går så godt, at selskabet i år kan notere et resultat efter skat på 6,7 millioner kroner ud af et bruttoresultat på godt 19 millioner kroner.

Af konkurrencehensyn oplyser selskabet ikke omsætningen.

Ifølge selskabets administrerende direktør, Ivan Sandqvist, er selskabet vokset så meget, at tiden er kommet til at bryde ud af de nordiske rammer og etablere sig i flere europæiske lande.

– Vi mener, at vi dækker Norden ret godt og er i gang med at ekspandere til nogle større europæiske lande, hvor vi har fået flere væsentlige aktører som kunder, siger han.

Han afviser at fortælle, hvilke lande det drejer sig om.

Klarer det over driften

Tavsheden om de konkrete planer skyldes ifølge direktøren ikke så meget hensynet til konkurrenterne som det forhold, at ekspansions-planerne endnu ikke er præsenteret internt i selskabet.

Af regnskabet fremgår det, at Unwire har etableret et dansk datterselskab med navnet Unwire Germany og yderligere et tysk datterselskab med navnet Unwire GmbH.

– De kunder, som vi har fået i de andre europæiske lande, viser, at vi har nogle produkter, der er unikke. Så det er mest et spørgsmål om, hvor hurtigt vi kan ekspandere og samtidig have en effektiv organisation, siger Ivan Sandqvist.

Han afviser, at selskabet får brug for ekstra kapital til sin ekspansion eksempelvis ved tilførsel af venturekapital eller en børsnotering.

– Unwire har været profitabel fra første år, så vi kan finansiere det over driften, hvis vi skulle bruge nogle penge på international etablering, siger Unwire-direktøren.

Globalt udsyn

Selskabet har blandt andet den internationalt kendte danske mobilekspert Juha Christensen i bestyrelsen.

Juha Christensen, der har spillet en en central rolle i Microsofts arbejde inden for en mobil platform, har på det seneste været ansvarlig for udvikling af en mobil multimedieplatform for Macromedia.

Ivan Sandqvist lægger da heller ikke skjul på værdien af Juha Christensen i selskabets bestyrelse.

– Juha Christensen har både en international erfaring og et globalt udsyn, og det er klart, at det har været medvirkende til, at vi går hurtigere ud i verden, end hvis han ikke havde været her. Og så har han et bredt netværk af personer, som vi kan trække på i forskellige lande, siger han.

Unwire havde ved årets udgang 25 ansatte, men udviklingen i selskabet går så hurtigt, at der allerede nu er omkring 45 ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere