Væksten i de projektrelaterede it-ydelser som eksempelvis ERP, CRM og SOA vokser i de næste år. Det siger analysedirektør Karsten Fogh Ho-Lanng hos IDC Nordic.
- Det betyder, at leverandørerne på markedet skal være parate til at kunne håndtere den øgede vækst på udviklingsprojerkterne.
Det er primært it-services som kan bruge til at understøtte virksomhedens udvikling på toplinien, altså der hvor man kan skabe mere forretning og omsætning og opnå flere konkurrencemæssige fordele, fortæller Karsten Fogh Ho-Lanng.
Analytikerne kan se, at der er ved at ske et skifte i, hvad virksomhederne efterspørger og investerer i. Efter en række år med meget høje rater på outsourcing går udviklingen nu mod investering i projektorienterede services.
- Nu er vi der, hvor virksomhederne skal vokse, og hvor it skal hjælpe og understøtte væksten. Og det betyder en noget højere vækst i år, og det er en vækst, som vil fortsætte de næste fem år, siger Karsten Fogh Ho-Lanng.
Generelt vil priserne stige på kompetencer som handler om projektledelse og visse typer udvikling. Men dette kompenseres af de store virksomheders leveranceapparat, som med blended sourcing, som er et miks af lokale ressourcer og offshore ressourcer, fortæller Karsten Fogh Ho-Lanng.