Netsvindlere ruster sig til orkansæson

Forud for orkansæsonen 2006 er der flittigt blevet registreret domænenavne, der involverer de navne, der bliver tildelt årets orkaner.

Helene, Michael og Tony er indtil videre helt almindelige personnavne. Men de står også på listen over navne, der vil blive tildelt de kraftige tropiske storme og orkaner i Atlanterhavet i 2006, og det håber internetsvindlere at kunne høste en let fortjeneste af.

Ifølge SANS Internet Storm Center og antivirusfirmaet McAfee har der den seneste tid været flittig aktivitet med registreringen af domænenavne, der involverer de navne, der står på årets orkanliste fra NOAA.

Således meddeler SANS, at der er blevet registreret flere domæner, der indeholder ord som "alberto", "beryl", "hurricane" og "donation".

Indsamling på nettet

Da orkanen Katrina sidste år forvandlede kystområder i de amerikanske delstater Louisiana og Mississippi til katastrofeområder, benyttede flere nødhjælpsorganisationer sig af internettet til indsamlinger.

Det blev imidlertid også udnyttet af internetsvindlere, som via falske websteder forsøgte at snyde sig til en del af de penge, folk donerede til hjælpearbejdet.

Ifølge Jimmy Kou fra McAfees AVERT-center spænder de foreløbige domæneregistreringer fra de forholdsvis harmløse forsøg på at tjene penge på interessen for en orkan til mulige forsøg på falske indsamlinger.

I kategorien af de forholdsvis harmløse falder domænenavne som "hurricanealbertodvd.com", som antyder, at køberen håber at kunne sælge en dvd om orkanen Alberto, hvis den viser sig at udvikle sig til en katastrofe.

Varianter af navne

De mere alvorlige forsøg findes i form af varianter over modellen "hurricanealbertorelief.com", som dog er registreret til et advokatfirma i Florida.

Specielt stave- eller slåfejl kan give varianter af domænenavnene, hvor internetbrugere indtaster det forkerte domænenavn og havner på en falsk indsamlingsside.

Således er domænenavnene "huricanealberto.com" og "hurricanalberto.com" begge registreret til forskellige personer.

Det er dog endnu for tidligt at afgøre, hvilke domæner der er indkøbt med henblik på svindel, hvilke der er indkøbt med henblik på videresalg, og hvilke der er registreret på vegne af reelle nødhjælpsorganisationer.

Relevante link

McAfees weblog

NOAA's liste over orkannavne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere