Nokia 3410: Den nye supersælger

Den finske telegigant Nokia har sendt efterfølgeren til modellerne 3310 og 3330 på gaden med én væsentlig nyhed: Java! Vi har haft telefonen til test og giver roser med på vejen. Det store spørgsmål er, om Java er nok til at skifte den langt fra udtjente 3300-serie ud.

Java-spil

Nokia sender i disse dage efterfølgeren til supersælgerne 3310 og 3330 ud i de danske butikker. Mobiltelefonen hedder logisk nok Nokia 3410, og den skal appellere til det store massemarked, der ikke stiller store krav til funktioner som eksempelvis datakommunikation - det besidder 3410'eren nemlig ikke, hvis man ser bort fra wap-browseren.

PC World Online har som det første medie i Danmark haft 3410'eren til test i en god uges tid, og modellen efterlader et ganske positivt indtryk.

Mange funktioner er naturligvis arvet fra 3300-serien, så den mest interessante nyhed er givetvis, at man nu selv kan downloade Java-spil og -programmer til dualband-telefonen.

Desværre havde vi ikke mulighed for at teste andre Java-applikationer end det spil, der følger med telefonen. Selvom mobiltelefonen med Java-teknologien er ude i butikkerne, har ingen hos Nokia kunnet anvise os et sted, hvorfra det er muligt at hente Java-programmer til telefonen. Trist.

Men det ene spil, der følger med, er til gengæld i en særdeles overbevisende kvalitet med god grafik - det lille display, som desværre ikke er i farver, taget i betragtning.

Desværre tager det lang tid at indlæse spillet, og det er måske et signal om, at processorkraften i telefonen ikke er gearet til de nye udfordringer, som mere avancerede Java-applikationer måtte byde på.

Tegn selv

Nokia 3410 gør det muligt selv at tegne et billede til en billedbesked (udvidet SMS). Det er svært og temmelig omstændeligt, men med lidt øvelse kan man sagtens kreere sit eget logo, som så kan videresendes til andre telefoner.

Telefonen kan rumme op til 42 forskellige ringetoner, hvoraf syv kan udskiftes. Det burde dække de fleste kunders behov.

En sjov detalje er muligheden for aktivere et rytmisk lysshow, der i takt med ringetonen sender lys ud i taster og display, når telefonen ringer. Det skulle nok kunne imponere vennerne en gang eller to...

Telefonen virker på mange områder gennemtænkt. Hvis man modtager en SMS-besked med en aftale, kan man hurtigt lave den om til en note i kalenderen og få en påmindelse, når tiden oprinder. Det er så nemt, at det faktisk er en funktion, mange vil kunne bruge til noget.

Fysisk er Nokia 3410 lidt anderledes end forgængerne. Der er flere taster, som til gengæld er gode og præcise. For at skifte SIM-kort, skal batteriet afmonteres, og pudsigt nok kan det i skyndingen lade sig gøre at vende batteriet forkert med en død telefon til følge.

Telefonen kan naturligvis monteres med alverdens forskellige covers, og Star Wars-entusiaster kan iklæde deres 3410'er med deres favoritfigurer fra filmen.

Nokia har et godt tag i de danske kunder, og mange 3300-ejere vil loyalt skifte til 3410'eren. Men udover Java-programmerne som indtil videre er svære at opdrive og et opdateret design er der ikke meget nyt at komme efter i den nye model.

Den vejledende udsalgspris i Danmark er omkring 1.600 kroner uden tilskud fra operatørerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere