Folketinget rykker KMD-salg nærmere

Folketinget vedtog fredag en ny ejerskabslov, der kan tvinge Kommunernes Landsforening til at sælge it-kæmpen KMD. Loven forbyder kommunalt ejede selskaber at have for godt fat i det private marked.

Et salg af de danske it-kæmpe KMD blev efter alt at dømme rykket et skridt nærmere, da et flertal i Folketinget fredag vedtog en ny ejerskabslov, der forbyder kommunalt ejede selskaber at have for godt fat i det private marked.

Loven kan tvinge KMD-ejerne i Kommunernes Landsforening til at ændre strategi for KMD eller til at gå i retning af en opsplitning eller et salg af den danske it-kæmpe, der aggressivt forsøger at vinde markedsandele uden for den kommunale kerneforretning.

Som tidligere omtalt af Computerworld fastslår den nye lov om kommuners og regioners erhvervsaktiviteter, at virksomheder med kommunalt ejerskab maksimalt må hente 25 procent af indtægterne fra det private marked.

KMD-koncernen har et erklæret mål om at tjene en milliard kroner uden for kommunerne allerede i 2008.

I 2005 omsatte KMD i alt for cirka 2,9 milliarder, og selskabet forventer at nærme sig 750 millioner kroner unden for det kommunale marked allerede i 2006.

Med den nye lov skal selskaber, der falder ind under lovens definitioner, være mindst 25 procent ejet af private partnere. I dag er KMD 100 procent ejet af Kommunernes Landsforening gennem holdingselskabet Kommune Holding A/S.

Computerworld har tidligere beskrevet, at KMD har fået en undtagelse fra loven frem til 2012. I et svar Folketingets erhvervsudvalg skriver økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) imidlertid, at "KMD senest 1. januar 2012 skal opfylde lovens betingelser".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer