AOL sagsøger phishing-grupper in absentia

Internetudbyderen AOL har anlagt tre sager for at afsløre op mod 30 grupper, der står bag phishing-forsøg. Selskabet kræver 113 millioner kroner i erstatning.

Den amerikanske internetudbyder AOL har lagt sag an mod op mod 30 grupper, der står bag såkaldte phishing-forsøg. AOL kender ikke identiteten på personerne bag grupperne, men kan bruge sagsanlægget til at få dem identificeret.

AOL benytter sig af en ny amerikansk lov, der i delstaten Virginia forbyder phishing.

Phishing dækker over svindelforsøg, hvor bagmændene eksempelvis udsender e-mails, der udgiver sig for at være fra banker eller firmaer som eBay og Paypal.

Modtageren skal lokkes til at besøge en falsk hjemmeside og udlevere sine personlige oplysninger, typisk kreditkortinformation.

De 30 grupper, AOL nu sagsøger, findes ikke blot inden for USA's grænser, men også i blandt andet Tyskland og Rumænien.

AOL kræver 113 millioner kroner i erstatning fordelt over tre sagsanlæg.

- Det er vores mål at slå grupperne i stykker og lukke deres forretning, hvilket vil være godt for AOL og godt for internettet som helhed, siger AOL-talsmand Nicholas Graham.

AOL har tidligere haft held med at sagsøge spammere i USA og har i den forbindelse som regel givet størstedelen af erstatningerne tilbage til kunderne.

AOL skal dog denne gang først optrævle grupperne, men ifølge selskabet er hovedformålet altså at få grupperne til at ophøre med deres aktiviteter.

Ifølge organisationen The Anti-Phishing Working Group blev der alene i 2005 opdaget tæt ved 50.000 websteder involveret i phishing-forsøg.

Relevant link

AOL's oversigt over sagerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere