Intel udvikler hardware-sikring mod rootkits

Intel vil forsøge at udvikle chips, der kan hjælpe sikkerhedsprogrammer med at spore de såkaldte rootkits, der er vanskelige at spore med konventionelle metoder.

Chipproducenten Intel forventer at kunne sikre pc'er og servere mod de såkaldte rootkits, en særlig form for spionprogrammer, der skjuler sig for systemet, ved hjælp af nye chips, der kan være klar allerede i 2008. Det skriver IT Observer.

Rootkits udgør en stadig større trussel, fordi flere spyware- og adware-programmører benytter sig af dem, for at forhindre antispyware og antivirus-programmer i at opdage de uønskede programmer.

En chip på bundkortet

Intels plan består ifølge IT Observer i at placere en chip på bundkortet, som overvåger softwaren på systemet for at holde øje med, om der sker unødvendige ændringer i systemets hukommelse omkring eksempelvis styresystemet.

Chippen vil ikke fjerne behovet for sikkerhedssoftware, men vil kunne hjælpe softwaren med at spore spionprogrammerne.

- Vi er nødt til at forbinde computeren direkte til data og løfte mennesket op til en mere bestemmende rolle, siger udviklingsdirektør David Tennenhouse fra Intel til IT Observer.

Ifølge Intel vil teknologien kunne være på plads allerede i 2008 eller 2009. Dermed vil den følge efter et andet hardwarebaseret sikkerhedsinitiativ fra Intel, nemlig LaGrande.

Skal beskytte

LaGrande skal beskytte mod udefrakommende trusler og vil ikke i sig selv være i stand til at gøre rootkits lettere at spore. Derfor den nye supplerende teknik.

Rootkits lægger sig dybt skjult i systemprocesserne. Det betyder, at de bliver usynlige for antivirus-programmer, fordi de befinder sig inden for selve styresystemet.

Flere sikkerhedsfirmaer er derfor begyndt at udvikle særlige programmer, der kan spore rootkits, men det er en vanskelig opgave.

Det har spyware-programmørerne opdaget, og ifølge flere sikkerhedsfirmaer er der sket et boom i antallet af spyware-programmer, der afprøver rootkit-teknologi i en eller anden form.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere