Hvad gør Nordea, nu hvor IBM afliver OS/2? Hvad gør alle de, der er forblevet på Windows 2000, men som Microsoft snart kræver “kassen” for at supportere? Hvorfor forblev Politiet på en gammel version af en database? Hvorfor tøver NNIT over for opgraderinger, mens Danske Bank ikke gør det? Svarene findes her.
Software har det lige som gamle biler. Kører bilen, gør man klogt i at lade den være i fred. Med software kan man imidlertid bliver tvunget til at løfte kølerhjelmen, udskifte vitale dele og krydse fingre for, at det går godt.
Den situation står storbanken Nordea nu i, fordi IBM snart tager livet af det solide og veltjente styresystem OS/2. Ved udgangen af dette år ophører IBM med at udvikle nye drivere til udstyr, der kobles på. Den officielle begravelse sker ved udgangen af 2006.
Beslutningen var længe ventet. Microsofts Windows vandt markedet for pc-styresystemer for mange år siden, på trods af at OS/2 – efter en række børnesygdomme – havde ord for at være et mere sikkert styresystem.
Men Nordea bruger OS/2 i det danske filialnet – det, der engang hørte Unibank til. Styresystemet er installeret på op mod 4.000 pc’er.
– Vi overvejer i øjeblikket forskellige alternativer, men har endnu ikke truffet endelige beslutninger og ønsker derfor ikke at gå i detaljer med vore overvejelser, lyder beskeden fra Nordeas informationsafdeling.
IBM selv anbefaler typisk et skifte til Linux-styresystemet, der dog ikke er særlig udbredt på pc-niveau.
Hos Nordeas konkurrent, Danske Bank, begyndte man allerede for 10 år siden at tage konsekvensen af markedssituationen. Bankkoncernens skift fra OS/2 til Windows blev gennemført i perioden 1996 til 1999, og billigt var det ikke.
Trecifret millionbeløb til opgradering
Danske Bank brugte et trecifret millionbeløb på hele operationen, oplyser vicedirektør Peter Schleidt. Han er souschef i bankens Koncern Service Center, der har 4.500 medarbejdere, hvoraf de 1.400 i it-afdelingen.
Summen dækkede ny hardware, software, konvertering af applikationer og sidst, men bestemt ikke mindst, implementering.
– Vi havde ingen problemer med at godtgøre omkostningerne ved skiftet, da vi dengang samtidigt gav alle medarbejdere adgang til et nyt intranet, ny e-mail og adgang til internettet.
Den danske bankkoncern har lagt en klar strategi for opgraderinger.
– På koncernens primære tekniske platforme ønsker vi at være på nyeste version, siger Peter Schleidt, men han tilføjer, at det ikke handler om at være på forkant. En opgradering vil først ske 6 til 12 måneder efter, en ny version er frigivet.
– Så er vi sikre på, at eventuelle børnesygdomme er væk, siger vicedirektøren.
Banken har outsourcet sin drift, og i dag er det IBM Service Delivery Center, der har opgaven, efter opkøbet af driftsselskabet DMdata. Opgraderingspolitikken fremgår af outsourcingkontrakten.
– Som en del af den aftalte ydelse får vi altid opgraderinger til nyeste versioner inden for et år, siger Peter Schleidt.
Lige nu er IBM ved at opgradere bankens systemer til Windows XP samt Windows 2003 på servere. Desuden gennemføres en opgradering af DB2 databasen til version 8, og af samarbejdsværktøjet Lotus Notes til version 7.
– Fordelene for os er, at vi forretningsmæssigt og udviklingsmæssigt kan udnytte de nye muligheder som er i softwaren.
OS/2 var god investering
Hos Nordea har man set en bedre forretning i at undlade opgraderinger.
– Vi holdt fast ved OS/2, fordi systemet tjente os godt. Omkostningerne til vedligeholdelse har været små, og alt i alt har OS/2 været en rigtig god investering, oplyser Bjarne Christiansen, journalist i Nordeas informationsafdeling i en mail.
Hvor god en investering det har været, har Nordea dog ikke regnet på.
Nordea regnede imidlertid på opgraderingen til Windows for nogle år siden, erfarer Computerworld. Den gang lå prislappen på omkring 150 millioner kroner.
Den nordiske storbanks situation med snart hedengangne OS/2 er dog ekstraordinær. Den typiske situation er, at softwareleverandøren blot kommer med en ny version af produktet. Kunden skal ikke betale for den nye version, for det er i forvejen sket gennem vedligeholdelsesomkostningerne, der typisk koster 20-25 procent årligt af prisen for en ny licens – brugsret – til softwaren.
En opgradering kan dog fordre omfattende konsulenthjælp. Det koster, ligesom implementeringsarbejde, videreuddannelse af brugere og måske er det oven i nødvendigt at anskaffe sig kraftigere hardware, fordi den nye software tvinger det gamle udstyr i knæ.
Beslutningen om en opgradering trænger sig dog ekstra på, den dag softwareleverandøren ophører med gratis at rette eventuelle fejl i det gamle software. Produktet de-supporteres.
Windows-brugere i knibe
Det er, hvad der den 30. juni ramte brugerne af Microsofts Windows 2000 – et produkt, der kom på markedet i foråret 2000. Efterfølgeren Windows XP kom tæt på – allerede i oktober 2001, og mange ønskede ikke igen at opgradere.
Hvor stor andel Windows 2000 stadig har af markedet, ønsker Microsoft ikke at oplyse. Markedsandele offentliggøres ikke, lyder beskeden fra selskabets PR-firma Mannov.
Vor søsterpublikation ComputerSweden citerer analysefirmaet Assetmetrix Research Lab for, at Windows 2000 lå på 48 procent af alle klient-pc’er ved udgangen af første kvartal. Firmaet, der har fokus på Nordamerika, oplyser, at den fremgang, som Windows XP har på markedet, først og fremmest skyldes skift fra de helt gamle versioner, Windows 95 og 98.
Konsekvensen af, at Microsoft lukker for support til 2000 vil sandsynligvis få mange til at overgive sig til XP. For der skal betales mange penge til softwaregiganten, hvis man fortsat vil være sikker på, at fejl i Windows 2000 rettes.
Microsoft tilbyder forlænget support – hvad der kaldes Extended Hotfix – frem til 2010. Abonnementet for fejlretnings-services koster imidlertid 50.000 dollars svarende til cirka 300.000 kroner om året.
Softwarekoncernen stiller imidlertid endnu et krav. Man skal i forvejen have tegnet en almindelig supportkontrakt.
For god ordens skyld skal dog nævnes, at Microsoft fortsat vil levere sikkerhedsopdateringer til Windows 2000 uden betaling.
Kun en håndfuld danske kunder har skrevet under på et hotfix-kontrakt til 300.000 kroner. Ifølge supportchef Søren Brix, Microsoft Danmark, synes de fleste, at pengene er bedre brugt til en opgradering til Windows XP.
Nægter at skifte
Der er imidlertid mange, der nægter at stå på opgraderingsræset. I en stillingsannonce kunne man således for nylig se Otto Mønsteds Fond søge efter en sekretær, der som arbejdsredskab ville få et DOS-baseret tekstbehandlingssystem fra DSI. DOS var det kodekrævende styresystem, som Windows med sin enklere grafiske, peg-og-klik-brugergrænseflade erstattede for årtier siden.
Det er dog ikke ukompliceret at forblive på gammel software, selv ikke når det kun gælder en kontorpakke. Det måtte Novo Nordisk-koncernen erfare tilbage i halvfemserne.
– Hver gang vi anskaffede os nye pc’er blev de jo leveret med seneste nye operativsystem og kontorpakke, som vi skulle af-installere, og det blev vanskeligere og vanskeligere, fortæller Torben Skriver Frandsen, der stod i spidsen for it-afdelingen den gang, og som nu er direktør for Novo Nordisk-selskabet NNIT.
Opgraderinger kræver i mange tilfælde også, at der må investeres i anskaffelse af kraftigere computere, nyt operativsystem eller bedre netværk, påpeger direktøren.
– Som en farmaceutisk virksomhed prøver vi at forblive på softwareversioner så lang tid som muligt, siger Torben Skriver Frandsen med henvisning til de meget skrappe lovgivningsmæssige krav om dokumentation af processer – herunder af it-processer – som der stilles i USA til medicinalfirmaer.
Generelt set er holdningen hos NNIT følgende:
• Det er irriterende, at der kommer så mange opgraderinger – versioner og lignende – så ofte.
• Det er kostbart at opgradere for ofte, da der er meget, der nødvendigvis må testes hver gang.
• Og det giver øgede omkostninger, at gamle versioner ikke supporteres længere end tilfældet er.
Men oven i kommer hensynet til sikkerheden.
– Ulemperne ved at skulle skifte oftere vil i virustidsalderen ofte opvejes af fordelene ved at have den stadig mere sikre Microsoft software, der bliver mere resistent mod virusangreb, og som er lettere at “patche up” med sikkerhedsopdateringer, siger Torben Skriver Frandsen og fortsætter:
– Dette hindres dog hastighedsmæssigt af, at andre applikationer, som Officepakken bruges integreret med, ikke nødvendigvis holdes på omdrejningshøjde med Microsoft-softwarens opgraderinger. Et godt råd vil derfor være at sikre sig, at supplerende applikationer holder sig i rimelig synkronisering med Microsoft versionerne.
Tøven over for Axapta
Novo-koncernen hører til i den tunge ende af skalaen, men tilbageholdenheden over for at skifte er generel. For eksempel er der virksomheder, der stadig kører på økonomisystemer fra firserne. Det oplyser Kurt Berthelsen, administrerende direktør for AxData, hvis hovedprodukt er Axapta fra Microsoft Business Solutions.
Den tidligere generation af økonomisystemerne fra det daværende Damgaard, XAL, er stadig i drift flere steder.
– Men Danmark er i international sammenhæng dog et foregangsland på ERP-området (Enterprise Resource Planning, red.) hvad angår opgraderinger, fortæller Kurt Berthelsen.
Økonomisystemer er imidlertid langt mere komplicerede at få opgraderet end tekstbehandlingssystemer, hvor det i sjældne tilfælde kan blive nødvendigt at konvertere dokumenter til nye formater. Til økonomisystemet har forhandleren typisk skræddersyet kontoplan og ekstra funktionalitet til kunden. Og da ændringerne er integreret i den oprindelige ERP-kode skal funktionaliteten genudvikles til den nye ERP-version.
AxData-direktøren Kurt Berthelsen mener dog ikke, at udgiften dertil kan være for stor.
– Vi har aldrig lavet opgraderinger, der koster over 400.000 kroner, og oftest ligger udgiften på mellem 100.000 og 200.000 kroner, siger Kurt Berthelsen og tilføjer:
– Problemet opstår, når tilretningerne ikke er lavet rigtigt – hvis der ikke har været en ordentlig “arkitekt” på. Så koster opgraderingen knaster.
Ifølge ham er det største problem for dem, der forbliver på gamle versioner, at de risikerer at være bundet til gammeldags forretningsprocesser.
Bagudkompatibelt
Per Buchwaldt, der er formand for Dansk IT, som har 6.000 it-ansvarlige som medlemmer, påpeger, at flere omstændigheder kan fremtvinge en opgradering.
– Virksomheden kan måske isoleret set blive stående på en platform, men der kan være andre produkter, man også bruger, som bevæger sig i takt med nyere versioner, for eksempel et børssystem. Og det er måske kun bagudkompatibelt i en til to versioner, siger Per Buchwaldt, der selv har haft it-ansvaret hos ingeniørhuset Cowi og advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted, og som i dag er Senior Manager i Deloitte Business Consulting.
– Praktisk talt, så kan man ikke være ret langt bagud, tilføjer han.
Det gælder så om tidsmæssigt at planlægge opgraderingen, så den medfører færrest ekstra omkostninger. For eksempel kan en opgradering af styresystemet kobles sammen med den planmæssige udskiftning af de gamle pc’er.
Hvad angår vigtige databaser og ERP-systemet, ville Per Buchwaldt dog aldrig lade virksomheden forblive på en version, der ikke længere er supporteret af leverandøren.
Politi på forældet software
Hos landets politi er holdningen imidlertid en anden. Her har man længe kørt på Oracle-database version 7.3.4, som Oracle ophørte med at rette fejl i ved udgangen af 2000. I mellemtiden er der kommet adskillige udgaver af versionerne 8, 9 og 10.
Selve driften forestås af it-selskabet CSC, der i sommer fik problemer med rettelser af Københavns politikreds’ systemer. Resultatet var, at kredsens vigtigste it-systemer var nede i flere dage, og der blev tilmed tabt data.
Vicerigspolitichef Peter Carpentier, der har it-ansvaret, forklarede da, at problemerne skyldes en fejl i databasen og det tilhørende backup-software. Hverken politi eller CSC har dog orienteret Oracle Danmark om, hvori problemerne ligger.
Carpentier forklarede, at databasen ellers havde tjent dem godt, og at det ikke var unormalt at køre på de-supporteret software.
Politiets forældede databaseplatform havde imidlertid været kritiseret i analyser, foretaget af rådgiverfirmaerne KPMG og Gartner, og Carpentier pointerede, at man havde truffet beslutning om en opgradering til version 9. Den skulle være tilendebragt ved udgangen af i år.
Men blot halvandet år efter er det slut med supporten af den version. Politiet må altså igen køre sine allervigtigste systemer på en database, som producenten ikke længere rettere fejl i.
Hvis politiet i stedet opgraderede til version 10, som kom på markedet i september 2003, var man sikret fejlrettelser frem til 1. februar 2009.
Artiklen stammer fra den trykte udgave af Computerworld CIO
