Telebranchen: Med TDC mister vi vores fyrtårn

Efter 10 års teleliberalisering mister den danske telebranche nu sit lokomotiv og fyrtårn. Det er udmeldingen, efter TDC's bestyrelse har anbefalet aktionærerne at sælge selskabet til fem kapitalfonde.

Det er nu mere end sandsynligt, at TDC igen ryger på udenlandske hænder, efter bestyrelsen onsdag morgen bekræftede, at selskabet har modtaget et bindende bud fra fem kapitalfonde, der vil købe hele TDC for omkring 76 milliarder kroner.

Hos brancheorganisationen Telekommunikations- industrien mener direktør Ib Tolstrup, at Danmark dermed står til at miste det fyrtårn, som har stået i spidsen for samarbejdet i den danske telebranche gennem de seneste ti år.

- Hvis - med stor streg under hvis - fondene spalter TDC op og sælger fra i godbidder, kan det betyde, at vi mister det lokomotiv, vi hidtil har haft i branchen. TDC sidder på 60 procent af markedet og har jo også været i spidsen med egen indsats til at løfte branchen, siger Ib Tolstrup.

Han forventer ikke en nemmere dagligdag for konkurrenterne på det danske marked, selvom TDC splittes op.

- Konkurrenterne vil ikke forvente at få en nemmere gang på jorden. At TDC bliver overtaget af stærke forretningsinteresser, kan betyde, at konkurrencen skærpes og citronen presses, hvilket selvfølgelig kan være til forbrugerne bedste, siger Ib Tolstrup.

Hos konkurrenten Tele2 melder man potentielle nye købere velkommen, selvom administrerende direktør Thomas Nistrup er klar over, at de ensidigt vil fokusere på at skabe profit.

- De firmaer, der køber TDC nu, er nogle firmaer der benhårdt skal tjene penge. Det eneste, vi kan love, er at det ikke bliver på bekostning af kunderne. De kommer ikke til at øge værdien af TDC ved at sætte priserne op, garanterer Thomas Nistrup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere