Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Konsulenthus satser på body shopping

Konsulenthuset Saco sælger konsulenter til de tungeste SAP-projekter og satser modsat konkurrenterne hverken på bredde eller udpræget forretningsforståelse.

Konsulenthuset Saco er trods en beskeden stab på 20 mand med på nogle af de største ERP-projekter.

Men mens de store konsulenthuse har travlt med at fremhæve kompetencer i det brede felt, inden for ledelse og forretningsforståelse, satser Saco på de benhårde spidskompetencer.

- Vi kan ikke tilbyde en juniorkonsulent til et team, og det kan i nogle tilfælde være en ulempe, men vi ser det mest som en fordel, siger administrerende direktør Anders Nørtoft.

Konsulenthuset går derfor heller ikke ind og tager egentligt projektansvar.

I stedet køber kunderne, de store konsulenthuse og de helt store virksomheder, den enkelte mand med den specielle kompetence. De går på såkaldt "body shopping".

- Vi synes måske, begrebet "body shopping" har en negativ klang, men det er i princippet det, vi tilbyder, siger Anders Nørtoft.

Kun én ansat

Konsulenthusets konsulenter har i gennemsnit 11 års erfaring med ERP-systemet SAP og har hver deres hjørne, hvor de er blandt de helt tunge på SAP-teknologien.

For eksempel kan Saco tilbyde eksperter inden for felterne my SAP Human Ressource og mySAP Supply Chain Management.

Saco er opstået ved at en række freelance-konsulenter gik sammen i 2000, og gradvist er begyndt at arbejde tættere sammen.

Selskabet er i princippet organiseret som en slags kooperativ. Hver konsulent har hidtil kørt sin egen forretning, og Saco-selskabet er det fælles varemærke.

Derfor er der ifølge de officielle registreringer på selskabet kun én ansat, nemlig administrerende direktør Anders Nørtoft.

De officielle regnskabstal giver heller ikke det store indblik. Selskabet havde i 2004-regnskabet en bruttofortjeneste på 1,2 millioner kroner og et overskud før skat på 81.000 kroner. Men ifølge Anders Nørtoft går det fint.

Holder fast på identitet

Saco har i år ansat fire konsulenter. Konsulenthuset vil gerne udvide med flere konsulenter og på længere sigt ligne de andre konsulenthuse lidt mere, fortæller direktøren.

- Men vi ønsker ikke at give slip på vores identitet, som er, at vi har virkelig højt kvalificerede folk, siger Anders Nørtoft.

Der vil således ikke blive rykket på gennemsnittet for konsulenternes erfaring – i hvert fald ikke i nedadgående retning, understreger Anders Nørtoft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere