TDC fyrer Telmore-stifter Frank Rasmussen

TDC smider Telmore-stifteren Frank Rasmussen ud af TDC's internationale mobilsatsning Easy Mobile. Officielt siger TDC, at Frank Rasmussen er syg, men det afviser han selv.

TDC har fyret Telmore-stifteren Frank Rasmussen, der er direktør for selskabets internationale lavprismobilselskab, EasyMobile.

Ifølge Berlingske Tidende er det på et ekstraordinært bestyrelsesmøde besluttet at smide Frank Rasmussen ud af selskabet.

TDC har ifølge avisen sendt den forklaring til EasyMobiles godt 100 medarbejdere, at Frank Rasmussen er ude på grund af træthed og sygdom.

Frank Rasmussen siger selv til både Reuters og Berlingske Tidende, at han ikke er sygemeldt.

Samme besked giver han onsdag formiddag til Computerworld.

- Jeg føler selv, at mit helbred er meget tilfredsstillende, siger Frank Rasmussen.

Ifølge Berlingske Tidende ønsker TDC angiveligt at tage 100 procent kontrol med EasyMobile, før selskabet lanceres i Holland og Tyskland i løbet af få uger.

Det sker formentlig for at optimere værdierne i selskabet i forbindelse med det igangværende salg af hele TDC-koncernen.

Frank Rasmussen ejer sammen med en kreds af investorer 20 procent af EasyMobile. Han har ingen kommentarer til, hvad der nu vil ske med den ejerandel.

TDC oplyser til Berlingske Tidende, at Frank Rasmussen ikke længere er direktør for EasyMobile, men at han fortsat er direktør for Telmore International Holding.

Selv ønsker Frank Rasmussen over for Computerworld ikke at bekræfte, at han er færdig som direktør i EasyMobile.

- Nu må vi se, hvad fremtiden bringer. Hvis der opstår en situation, hvor jeg ikke længere løser opgaver for TDC, så vil jeg kigge efter nye muligheder for eksempelvis at arbejde med trådløs Voice over IP, siger Frank Rasmussen til Computerworld.

Ifølge Berlingske Tidende vurderer Danske Bank, at årsagen til fyringen af Frank Rasmussen kan være ringe resultater.

Andet kvartal bragte EasyMobile op på 15.000 kunder i Storbritannien. Den svage vækst skyldes formentlig, at TDC har været for længe om at tage vigtige beslutninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren