Top 100: Dygtigste afsætnings-firmaer

Pilen peger igen opad hos it-branchens købmænd, men hård konkurrence og faldende hardwarepriser presser it-distributører og forhandlere, som i jagten på overlevelse bryder stadig flere mure i it-salgskanalen ned. Computerworld præsenterer her Danmarks to dygtigste it-firmaer inden for afsætning.

Top 100: Mellemmændenes død er et hyppigt tilbagevendende tema i såvel den danske som internationale it-branche. For hvad skal vi egentligt med rene boksflyttere (distributører) og købmænd (forhandlere) - er de andet end fordyrende mellemled mellem producenterne af pc?er, printere, software m.v. og kunderne?

Indtil nu har it-forhandlerne og distributørerne tilbagevist angrebene, og at dømme ud fra de seneste regnskabstal fra 52 af landets største forhandlere og distributører, kan talen om it-salgskanalens snarlige død forstumme.

I hvert fald for en tid. Selskabernes samlede omsætning steg med 15 procent og indtjeningen røg i vejret med over 130 procent i det seneste regnskabsår.

Retter op efter hårde år

Computerworlds Top 100-undersøgelse viser også, at de store it-distributører med et meget bredt produktsortiment - såkaldte broadliners - er ved at få rettet op på forretningerne efter flere hårde år, hvor millionerne er fosset ud af blandt andre Ingram Micros, Tech Datas og Scribonas danske pengekasser.

De distributører, som er kommet helskindet igennem krisen, har trimmet organisationen eller specialiseret sig. Det har blandt andet ført til, at Ingram Micro ? verdens største it-distributør ? har samlet dets nordiske lagre i Sverige. Tech Data er gået samme vej og samlet den nordiske forretnings lagre i Stockholm. Scribona har også taget konsekvensen, og omstruktureret dets danske forretning.

Top 100-vindere

Forhandlere:
ComputerStore

Distributører:
Magirus Nordic

Blandt forhandlerne er de store distributørers omstruktureringer generelt blevet godt modtaget, selvom centraliserede lagre, eksempelvis på den anden side af Øresund, betyder, at de må vente lidt længere på varerne. For samlede lagre betyder også, at distributørerne får trimmet organisationen og bragt omkostningerne ned, hvilket på længere sigt kan gavne økonomien i hele it-salgskanalen.

Centraliseringen ? eller måske rettere skandinaviseringen ? er også indtruffet blandt forhandlerne, hvor flere af de største i dag betragter Skandinavien som en del af hjemmemarkedet.

Sælger til slutbrugerne

Blandt forhandlerne i Top 100-undersøgelsen skiller TopNordic sig ud.

Det skyldes ikke kun, at det efter købet af Ementors hardwareforretning i 2004 er landets største it-forhandler, men også, at selskabet har udvidet de nordiske aktiviteter gennem opkøb af den norske systemintegrator Egroup Consulting og den svenske ditto, Office Data. Opkøbene giver Topnordic yderligere sul på kroppen, og det forventer at omsætte for 2,3 milliarder kroner i 2005.

- Det stopper ikke der. Vi skal være Nordens største forhandler i 2009, og det kræver både flere opkøb og organisk vækst, siger direktør Niels Svenningsen fra TopNordic.

TopNordics køb af to systemintegratorer er også et vink med en vognstang om, at de engang klart afgrænsende grænser mellem forhandlere producenter, konsulenthuse og distributører bliver stadig mere udflydende.

It-distributører sælger direkte til slutbrugerne, altså uden om forhandlerne. Det gælder eksempelvis ITG, Bluecom og Bridema.

Samtidig køber stadig flere forhandlere direkte hos producenterne. Hos producenten Fujitsu Siemens Computers er målsætningen ligefrem, at 30 procent af omsætningen hentes via direkte salg til forhandlerne uden om distributørerne.

Denne artikel stammer fra magasinet Top 100, der følger med fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere