IBM vil give udviklere fra nystartede selskaber gratis adgang til at træne færdighederne i IBM hardware og software.
Selvom tilbuddet er særligt målrettet udviklere i Brasilien, Kina, Indien og Rusland, vil udviklere over hele verden få adgang til kurserne, der vil foregå over nettet.
Mere end 400 udviklere fra lande med stort vækstpotentiale tilmeldte sig sidste år IBM's netværk for udviklere om dagen, hvilket svarer til cirka 17 i timen.
De særlige vækstlande er højtprioriterede af IBM, der voksede forretningen i disse områder med over 25 procent, hvilket svare til op mod 30 milliarder kroner.
IBM vil tilbyde omkring 40 virtuelle kurser og i mange tilfælde i udviklernes lokale sprog, oplyser it-giganten.
I idbuddet af kurser indgår blandt andet kurser i Websphere Application Server på Linux-platform, avancerede portaler og grid computing.
IBM overvejer, om brugen af de virtuelle kursuscentre i fremtiden vil kunne udvides til også at certificere udviklere i produkter fra IBM.