Artikel top billede

(Foto: Fotis Fotopoulos)

Hackerne går efter de danske virksomheder, der har ansvaret for kritisk infrastruktur

Meget af den kritiske danske infrastruktur er på private hænder - og derfor er de private virksomheder ekstra meget i hackernes søgelys.

Cybertruslen mod danske virksomheder og kritisk infrastruktur vokser, og flere sektorer oplever gentagne forsøg på at blive kompromitteret.

Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK), som Center for Cybersikkerhed er blevet indlemmet i, er særligt telesektoren i fare, men også andre brancher er i hackernes søgelys, skriver Finans.

Kritisk infrastruktur på private hænder

Mark Fiedel, fungerende vicedirektør i SAMSIK, understreger, at truslen er reel og har været det i lang tid – også før krigen i Ukraine.

"Cyberspionage er klart noget, som dansk erhvervsliv er i søgelyset for. Det udspringer også af, at kritisk infrastruktur i Danmark langt overvejende er på private hænder," siger han til mediet.

Telesektoren er særligt udsat, da tele- og internetudbydere håndterer store mængder følsomme data, som statslige hackere kan have interesse i. Men også finans-, energi- og transportsektoren er udsat for angreb, vurderer myndighederne.

Mens SAMSIK advarer om, at danske virksomheder løbende bliver forsøgt infiltreret, ønsker Mark Fiedel ikke at oplyse omfanget af konkrete tilfælde.

Dog har Norlys tidligere meldt om øget aktivitet fra potentielle angribere siden Ruslands invasion af Ukraine.



White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis