Artikel top billede

(Foto: Softbank/PR)

OpenAI's nye værktøj bliver kaldt “gamechanger”: Den kan overtage dit kontorjob

Det nye værktøj udviklet af OpenAI kaldet 'deep research' kan knytte kilder til dens svar, men den rammer stadig ifølge selskabet bag kun rigtigt en fjerdedel af gangene.

Der skulle være væsentlig mere gods i OpenAIs seneste skud på stammen.

Det nye værktøj kaldet deep research er nemlig designet til at overtage mere komplekse vidensopgaver, som kan bruges særligt af kontorfolket til at gøre spare tid på at skrive længere rapporter.

Værktøjet er allerede blevet kaldt en “gamechanger” af aktører i det amerikanske policy-miljø, hvor der skrives masser af rapporter.

Det varsler en ny bølge af AI-systemer, som går langt videre end traditionelle chatbots, skriver Wired.

Ifølge OpenAI-forsker Josh Tobin er målet på længere sigt at skabe en agent, der ikke blot kan lave research, men også løse en bred vifte af kontoropgaver. Kontorarbejde er i AI’ens sigtekorn.

“Nogle gange siger den nærmest: ‘Jeg er nødt til at gå tilbage – det her ser ikke lovende ud’,” siger Josh Tobin til mediet.

“Det er ret fascinerende at følge de tankeprocesser, modellen lægger frem. Man får en fornemmelse af, hvordan den faktisk tænker.”

Selskabets GPT 4o-model giver mere generiske sammendrag, når der efterlyses bestemte og konkrete informationer i de fleste emner, men den nye ’deep research’-funktionen giver mere detaljerede svar og knytter kilder til de leverede svar.

Ifølge OpenAI rammer tjenesten plet i 26 procent af tilfældene, væsentligt højere end nogen anden af selskabets tjenester og modeller, men altså stadig ret lavt.