Artikel top billede

(Foto: Francois Genon)

EU kræver markante ændringer af Google og Apple - risikerer Trumps vrede

EU strammer grebet om tech-giganterne og kræver markante ændringer – Trump-administrationen kan blive næste hindring.

Apple og Google har sandsynligvis brugt deres enorme muskler til at presse mindre konkurrenter ud.

Sådan konkluderer EU's konkurrencemyndigheder, som vil have de to techgiganter til at ændre på vitale dele af deres forretningsmodel, hvis de skal operere i EU, skriver The New York Times.

"Virksomheder, der opererer i EU, uanset hvor de er hjemmehørende, skal overholde EU’s regler,” udtaler Teresa Ribera, der er Margrethe Vestagers arvtager som konkurrence-kommissær.

“Med disse beslutninger håndhæver vi blot loven.”

Sagen understreger EU’s fortsatte aggressive tilgang til tech-regulering, til trods for et potentielt modsvar fra Trump-administrationen, der tidligere har forsvaret amerikanske teknologivirksomheder mod europæiske restriktioner.

Ifølge Europa-Kommissionen har Google misbrugt sin dominerende position i søgemarkedet til at lede brugere til egne tjenester og begrænset app-udvikleres muligheder for at tilbyde konkurrerende tilbud i Google Play.

Apple er blevet pålagt at lette integrationen mellem iOS og tredjepartsenheder som smartwatches og headsets.

Computerworld mødte den aktivistiske advokat Max Schrems i sidste uge, som i årevis har kritiseret, hvordan de amerikanske tech-giganter har misbrugt deres position til at forvride konkurrencen - og det er, mener han, sket ulovligt, med EU's accept.

Læs også: