Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Thank God, It’s Friday, og enten får vi sne, hagl og frost, eller også gør vi ikke i de kommende dage. Alt er, som det skal være i marts i Danmark.
Alt er også, som det skal være i AI-land, i Grønland, i Malaga, i Oracle-land og specielt da i mjød-land.
Ja, OK, og et PS om tech-bikse, der bliver større end nationer.
Men først ugens ølhumor, ugens citat, ugens podcast - og et stort UNDSKYLD:
Ugens ølhumor
Humoren er i stærk stigning på Trumpie-området.
Ikke alene har et canadisk bryggeri nu et tilbud på en palle med 1.461 dåser af deres gode øl, der burde være nok til, at man som amerikaner liiiige kan klare de fire år (hvis man nøjes med én øl om dagen).
De kalder det "Presidential Package”, hvilket måske skal minde folk om dengang Trump virkelig blev såret, da pornostjernen fra Louisiana, Stormy Daniels, antydede noget om hans størrelse. Tak til læser K for tippet. Her er linket til øl-tilbuddet.
Ugens citat
Men jeg mener også, at vi er et vældigt godt sted, når selv storbankerne begynder at bruge humor på den store klinge.
Tak til S, der ved en masse om international finans og mekanismerne bag, der sendte mig dette gyldne citat fra J.P. Morgan (oversat til dansk af ChatGPT):
“Problemet med toldsatser, for at være kortfattet, er, at de hæver priserne, bremser økonomisk vækst, reducerer overskud, øger arbejdsløsheden, forværrer uligheden, mindsker produktiviteten og øger globale spændinger. Bortset fra det, er de udmærkede.”
Læs JP Morgans fulde analyse her..
Ugens podcast: Jarl Cordua: Trump er en forræder
USA oplever lige nu - fuldt fortjent - historiens største og hurtigste forbrugerboykot.
Det bliver interessant at se den folde sig ud, især på it-siden, hvor vi jo overhovedet ikke kan undvære noget som helst fra Microsoft. Overhovedet.
Men det begynder fra oven med de store ting som biler, ferier og våbensystemer og så siver det nedad, indtil vi når niveauet med Coca-Cola vs. Johnny Cola (ja, det kaldte vi den i Albertslum) og et forslag i borgerrepræsentationen om at omdøbe Amerikakaj ude ved Langelinje.
Indtil da kan I muntre jer med den bedste podcast længe.
Joachim har Jarl Cordua i studiet, og HAN giver den godt nok gas.
Stærkt, stærkt underholdende, og knusende logisk og faktuel. Vært og gæst er i stand til at grine af sig selv og hinanden.
Jarl Cordua, kendt fra podcast-serien Hitlers Æselører, er flyvende, og HAN ved noget om krig og historie-
Joachim B. får ikke et ben til jorden - og kan grine af det og sig selv.
Og så er de begge medlem af Hjemmeværnet og opfordrer i udsendelsen andre til at blive det. Respekt for det.
Nyd den - her er podcasten Boykot amerikanske varer!?.
Apropos, at Jarl Cordua (korrekt) kalder Trump en forræder:
Der begynder at komme mere dokumentation for KGB’s hvervning af Trump - aka Krasnov - og glem nu ikke at genlæse Steele-dossieret, vel?
Lidt detaljer om hans hvervning: Hvervningen, del 1 & Hvervningen, del 2
Undskyld!
Læser K har fundet TRE stavefejl i min klumme fra sidste uge. Det er virkeligt pinligt, så jeg foretrækker at lade K sige det, som det er:
“Af respekt for de seje damer er det rimeligt at stave deres navne korrekt:
Kaja Kallas (ikke Kalles)
Sanna Marin (ikke Sanne)
Og det hedder vice versa (med c) – huskeregel: Med reference til Vance har man The Vice Squad i tankerne…”
Mange tak til K og undskyld til Kallas & Marin og læserne.
For at bløde det hele lidt op, selv om jeg havde fortjent det, tilføjede K en god vits:
Hvad hedder en kornsilo på kinesisk?
Svar: Risarkivet
AI, Ai, ai
Lige en hurtig opdatering på AGI, det vil sige Artificial General Intelligence, der er det mytiske stadie, hvor AI’erne er klogere end os.
De kloge folk hos The Memo siger, at vi er ved 90 procent, mens andre advarer om, at NU dør menneskeheden (igen), for AGI nærmer sig - uden at nogen fortsat aner, hvad det er.
Men nu er DU opdateret. Be afraid. Be very afraid.
Og så til nyhederne: For syv-otte år siden tænkte jeg en del over, at ALT så ud til at bevæge sig mod real-time. Mere og mere kunne lade sig gøre her og nu.
Den naturlige konsekvens, tænkte jeg dengang, måtte være, at fire venner snart ville være i stand til at sidde på en kvalitets-ølbar, hvor én af deltagerne var "designated coder" (lidt a la "designated driver"), der skulle forblive helt ædru og tage sig af at kode og udvikle de idéer til produkter, som de øldrikkende deltagere fik efterhånden som aftenen skred frem.
Med andre ord: Real-Time Udvikling & Lancering (RTUL).
I mit daværende firma (CIMA) udforskede vi, hvor langt man egentlig kunne komme dengang, og der var små initiativer på vej, såsom høj-niveau-sprog, design-værktøjer mv, der pegede i den rigtige retning.
Men det kunne reelt ikke lade sig gøre, og vi opgav at arbejde videre med idéen.
Her til morgen kunne jeg så læse en artikel af Ethan Mollick, min AI-helt, hvor han faktisk udvikler et simpelt computerspil ved at give en bestemt AI - Anthropic's Claude 3.7 - i alt fire mundtlige kommandoer. Det er da meget tæt på RTUL!
I kan læse hans artikel her: Speaking things into existence - by Ethan Mollick
Den begynder med følgende, interessante paragraf, som jeg har oversat til dansk:
Den indflydelsesrige AI-forsker Andrej Karpathy skrev for to år siden, at "det hotteste nye programmeringssprog er engelsk" – et emne, han sidste måned udvidede med begrebet "vibecoding", en praksis hvor man blot beder en kunstig intelligens om at skabe noget for én og giver løbende feedback undervejs. Jeg tror, at konsekvenserne af denne tilgang rækker langt ud over programmering, men jeg ville starte med selv at prøve lidt vibecoding.
Derudover er artiklen også værd at læse, fordi han giver et eksempel på, hvordan han først beder Deep Research ("Grundig research" på dansk) i ChatGPT om at undersøge et bestemt marked, hvorefter han kombinerer den resulterende, detaljerede rapport med nogle gamle data og vejledninger, som han har liggende og beder o1-modellen om at skrive en rapport baseret på alt dette.
Det minder lidt om det, som jeg gjorde forleden, hvor jeg først bad o3-modellen om at beskrive et marked, hvorefter jeg fodrede dens svar ind i Deep Research og instruerede den i at lave en grundig undersøgelse af det globale marked.
Hans vigtigste pointe er dog denne: Vi har stadig en særdeles vigtig rolle at spille i forhold til AI, fordi vores samlede ekspertise, erfaring, viden, holdninger mv. tilsammen giver os mulighed for at gøre AI'ens output meget bedre.
Det er faktisk i sig selv en egentlig ekspertise nu om dage at kende AI'ens styrker og svagheder, siger han.
Og ugens AI-tip: Min kollega David fodrer Googles NotebookLM med en tekst, som han vil have læst op som en podcast, og så lader han ChatGPT’s voice assistant lytte med.
Undervejs kommenterer og spørger David så, og når podcasten er ovre, kan assistenten give ham et referat og svare på hans spørgsmål.
Smart. Jeg har skrevet lidt om det på min AI-blog, som du finder her.
Godnat, Grønland
Aja Chemnitz (partiet IA) er jo en ægte socialist:
Grønland skal være selvstændigt, men nogen skal passe på os, uden at det koster os noget, vi vil have mange penge, men naturen må ikke forstyrres med miner, der kan give indtægter, og alle skal have det fantastisk og være lige.
Venstrefløjspopulisme er en pleonasme som altid. Så her er nogle citater fra hende i avisen på valgdagen:
“Hvis vi beslutter at forhandle med Trump, må danskerne måske gerne sidde med ved bordet.”
Hørt under debat for partiledere: “Jeg har taget grøn anorak på.. grøn som i Grønland….. det siger lidt om, hvor meget jeg vil kæmpe for vores land!!”
Og denne tog prisen:
“Tror det er meget sikrere at stole på Trump end på danskerne. At så mange stemmer på ham i USA viser mig, at han er en mand man kan stole på….”
Med sådanne politikere kan det jo næsten ikke gå galt.
Godnat, Malaga.
Sidste søndag morgen klokken 06:00 tog jeg SAS-flyet til Malaga for på vegne af den danske Oracle-brugergruppe DOUG at deltage i et pan-europæisk møde om store events i 2025.
Jesper Buchs Seedster fandt sted ugen før, og jeg kom til at tænke på, at den deltog jeg jo i for nogle år siden.
Jeg fløj herned 8. marts 2020 og hjem 14. marts - nedlukningen kom 11. marts midt i det hele.
Det var ret interessant at være blandt 4-500 danskere på et hotel, der bare lukkede ned.
Tjenerne forsvandt. Jesper talte mere og mere i telefon og så mere og mere nervøs ud. Tidligere statsminister Helle skulle pludselig hjem.
Så jeg tog derned 8. marts 2020 med propfyldte, travle lufthavne både i København og Malaga og gik igennem to helt tomme på hjemturen 14. marts. Meget underlig fornemmelse. Jeg vidste pludselig, hvordan Palle havde det.
Nå, men vi er tilbage ved det normale her i 2025 - der var masser af folk begge steder denne gang.
Desværre var vejret betragteligt værre i Malaga end i København. Jeg må lære at checke den slags.
Spanierne fortalte mig, at de aldrig før havde oplevet 12 dage i streg med gråvejr og regn, og vel at mærke i hele Spanien.
Men de mangler i det mindste ikke vand nu.
Området øst for Malaga er Europas største område for dyrkning af mango og avocado, der som tropiske frugter kræver meget vand.
De har endda lavet et afsaltningsanlæg ude ved havet, der dækker 10 procent af Andalusiens vandbehov, og der er planer om et mere.
Gode, gamle Oracle
Det var herligt at høre de gode, gamle Oracle-præsentationer igen.
Skønt at høre flere salgsfolk understrege, hvor VIGTIGT det er at forstå kunderne.
Det kan jeg huske, at de har sagt, siden jeg blev ansat i Oracle i 1990.
Fedt at høre ord og udtryk som “augment”, “leverage”, “use case”, “Oracle swag” og "guaranteed continuous innovation”.
Så kom vi til dét med Stargate-projektet mellem Oracle, OpenAI, Softbank og andre.
Vi husker vel stadig Altman, Larry Elison og Softbank-fyren stå og trippe i det ovale kontor i 42 sekunder, før de blev smidt ud igen.
En sælger, der var med på remoten fra London, talte med sølvtunge om det i laaang tid - og SÅ kom Oscar fra den spanske brugergruppe på banen på fornemste vis og spurgte, hvordan Oracle så på hele den usikkerhed, som Trump har skabt?
Ha ha ha ha. Ret underholdende at høre den perfekte salgsKaj, smooth som bare pokker, forsøge at svare.
Jeg burde have optaget det, så jeg kunne få nogle fiduser til at svare på meget (moralsk/etisk) vanskelige spørgsmål senere i mit liv. Lyden af stepsko var høj og tydelig.
NU kommer AI’erne hos Oracle!
KÆMPE surprise! NU kommer der AI, så man kan stille spørgsmålet “Er regning nr. 12345 betalt?”, osv. Yes, selv det ældgamle “Data is the new oil” blev gentaget i en af præsentationerne.
Og “94 procent of business spreadsheets have critical errors”... og hvad siger I til “Predictive planning”, hva’ba’?
Og det var jo i ciorka 1989/1990, at et israelsk firma med et engelsk navn (måske John Bryce?) lavede et “konsulent-produkt”, der gjorde det muligt at lave fritekstsøgning i Oracle-databaser - men kun i visse felter, der så skulle indexeres specifikt vha. batchjobs om natten, osv. Så det blev aldrig en stor succes, men Oracle brugte det til nogle få ting.
Så var der den dér med “Google-boksen” engang omkring årtusindskiftet, der bare kunne sættes ind i ens serverrum (som vi jo alle havde dengang), og så ellers få indekseret alt på tværs af databaser, tabeller og kolonner.
Det blev heller aldrig til noget, uden at jeg nogensinde har fundet ud af hvorfor.
Men NU! kommer det! Takket være AI får vi måske nu endelig en reel mulighed for at finde vores halløj - der tales om “MANGE nåle i høstakke" for tiden.
Så hvis AI gør, at vi både kan finde vores ting, få skrevet en masse dillerdaller-tekst i forhold til alle mulige ting fra EU OG få noget, der minder om Knowledge Management på plads efter utallige forsøg siden 1980’erne, så er det reel fremgang for menneskeheden.
Oracle har en lidt speciel tilgang til, hvordan brugerne vil kunne bruge AI i forbindelse med deres produkter: De har to godkendte modeller, nemlig Metas Llama (den er kendt) og Cohere (øh?), som man efterhånden kan kalde på fra forskellige af Oracles MANGE produkter, så det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig.
Mjød-update! Peter fik (ikke/næsten) medalje!
En af Peter Ryhls mjød-bryg, som han havde indsendt til bedømmelse hos Mead Madness Cup, fik bedømmelsen 12 på deres 12-skala,
Total Notes beløb sig til 93/100 OG dommerudtalelsen “”Wow. This mead is really well executed. Too bad it's a bit too sweet for the category. Otherwise medal round”.
Det var simpelthen en forkert kategori, den var indsendt i, så til sidst står der lakonisk: “Progression to medal round: no”.
Peters anden mjød - Venus - fik respektable 77/100. Ikke dårligt for en UX-designer fra Kerteminde.
Jeg tror, at vi skal derned næste år, hvis Peter gider have mig med. Han har gang i mange spændende ting. I kan få fat på ham på pra@fwr.dk.
Det var det, og nu får I ikke mere for den 25-øre, som min far altid sagde. Gullash eller osso buco suppleret med rødvin burde få os igennem weekenden og ugen, der kommer. Skriv til mig på mogensxy@gmail.com, hvis I keder jer.
PS: Tech Bros: Når bikse > lande
Jeg er ret irriteret over, at Zuckerberg, Musk, Larry Ellison, Jeff Bezos og delvist Microsoft-, Apple- og Google-fyrene i den grad fedter for Trump.
Vi ved jo alle, at det kun er Musk, der kan lide ham, og selv dér kan jeg komme i tvivl.
Men de andre er falskspillere, og det gør jo, at man tøver med at bruge dem af den ene eller den anden grund.
Når en biks, der er mere magtfuld end de fleste nationer, ledes af en vindbøjtel, er det ikke så godt. Stole på dem kan man i hvert fald ikke.
Og det fik mig til at tænke på Alvin Toffler
Jeg læste Alvin Toffler som en gal i mine unge dage, da jeg studerede på LSU i Baton Rouge. Han skrev en fantastisk bog i 1970 (Future Shock) OG en lige så fantastisk i 1980 (The Third Wave), og de holder den dag i dag. ChatGPT, den flinke fyr, skrev:
“Ja, du har ret i at huske, at Alvin Toffler forudsagde, at nogle virksomheder ville blive mere magtfulde end mange lande. I sin bog The Third Wave (1980) diskuterede Toffler den aftagende rolle for nationalstaten og fremkomsten af magtfulde ikke-nationale enheder, herunder multinationale selskaber, der ville udfordre traditionelle regeringsstrukturer.
Derudover udforskede Toffler i Powershift: Knowledge, Wealth, and Violence at the Edge of the 21st Century (1990), hvordan viden blev en primær magtkilde, der potentielt kunne overgå traditionelle former som rigdom og magt. Han foreslog, at enheder, der kontrollerede viden – såsom store virksomheder – kunne udøve betydelig indflydelse, potentielt større end nogle nationalstater.
Derfor forudså Toffler en fremtid, hvor visse virksomheder kunne blive mere magtfulde end mange lande, primært på grund af deres kontrol over viden og information.”
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.