Når jeg fortæller mine chefer på Computerworld, at jeg er trackball-bruger, plejer de at spørge, om jeg har fundet et stativ til min liggecykel. Så plejer jeg at svare, at jeg er medlem af ”Pedalkraft nej tak”, og så går vi videre til næste punkt på dagsordenen. Men den er god nok: Der er ikke mange af os – hverken trackballere eller liggecyklister.
Meget kort fortalt er en trackball en computermus, der betjeningsmæssigt ligger med bunden i vejret. Hvor en almindelig musemarkør bevæges rundt på skærmen(e) ved at flytte musen rundt på skrivebordet, har en trackball en styrekugle, der betjenes med en tommelfinger og placerer markøren det ønskede sted.
Mere komfort på mindre bordplads
Hvis jeg havde fået en tyver, hver gang jeg væltede en kop eller et glas – med indhold – med en almindelig mus på bordpladen, kunne jeg have levet mere komfortabelt i dag. Udtrykt på en anden måde: I forbindelse med en desktop-computer med store skærme kan det være smart for folk som mig at have musen liggende stationært ved siden af tastaturet, og det kan jeg med en trackball.
Min motorik har aldrig haft det godt med museplader eller små røde joysticks på laptops. Sådan noget bliver ikke bedre i et smalt flysæde eller noget andet sted med alt for lidt benplads, og så er det rart med en trackball, som jeg kan have liggende på låret.
Ingen kastagnetter
De to nye trackballs fra Logitech hedder Ergo M575S og MX Ergo S. Umiddelbart ligner de til forveksling deres forgængere med de samme modelbetegnelser – blot uden et ”S” til sidst. S’et kan stå for ”silent” (stille), for kliklydene fra tryktasterne er dæmpet så meget, at de næppe kan irritere andre end de mest krakilske brugere af læsesalen på Det Kongelige Bibliotek.
Ikke desto mindre er klikfornemmelsen intakt, og jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl, om jeg har klikket eller ej. Det er noget af en taktil udviklingsbedrift – noget helt andet end nogle af de gaming-produkter, der støjer som klapperslanger i brunst, når knapperne motioneres.
Tre dyre forskelle
Logitech Ergo M575S til 399 kroner er klart den mest overkommelige af de to nye trackballs. Den drives af et enkelt medfølgende AA-batteri med kapacitet til op til 18 måneders brug og kan fås i hvid eller sort udførelse. Selv om der er brugt genanvendt plast i videst muligt omfang, er materialekvaliteten og forarbejdningen i høj klasse.
Prismæssigt er der noget af et spring op til MX Ergo S til 899 kroner. I min optik er den grundlæggende ergonomi den samme, men den dyre trackball kommer med en magnetisk fastholdt stålplade, der gør det muligt at tilte den 20 grader op mod højre. Denne vinkling skal reducere muskelbelastningen i musearmen med 27 procent. Tallet kan jeg ikke be- eller afkræfte, men den mere skrå vinkel fungerer godt for mig.
Endnu en grund til at vælge den dyre model er en umærket DPI-knap med tilhørende hvid lysdiode ved styrekuglen, som gør det muligt at skifte mellem hurtig og præcis tracking. Et tryk på knappen reducerer nemlig den optiske opløsning, så markørhastigheden falder stærkt. Du skal med andre ord trille mere med styrekuglen for at flytte markøren et bestemt stykke på skærmen. Jeg bruger blandt andet denne funktion til beskæring af mine Speedtest-skærmskud, som skal være på præcis 618 (B) x 498 (H) pixel.
MX Ergo S strømforsynes af et indbygget, genopladeligt batteri, som nu tankes op via en USB-C-port – et stort plus i forhold til forgængerens forældede microUSB-sokkel. Både oplader og kabel må du selv sørge for, og det er vel fair nok, når du ifølge databladet kun skal oplade enheden tre gange om året. Jeg ville nu foretrække et engangsbatteri, for jeg har en enkelt gang købt et Logitech-batteri som reservedel og betalt et par hundrede kroner for det. Selv til normalpris i 7-Eleven kan du for de penge få rigeligt med Duracell-batterier til trackballens forventede levetid.
Utidssvarende dongle
Begge trackballs kan kommunikere trådløst med computeren via en lille medfølgende Logi Bolt-dongle, der kun rager syv millimeter ud fra soklen.
Desværre er denne dongles stik af den gamle USB-A-type, der ikke siger Mac-folket en dyt og heller ikke kan sluttes til efterhånden ganske mange Windows-maskiner. Hvis du har en ledig USB-C-port, kan du opdatere donglen til nutiden ved hjælp af en mekanisk adapter, som Logitech kan tilbyde for 99 kroner. Denne ”løsning” virker, men den forlænger donglens udhæng til 33 millimeter. Det kan blive dyrt, hvis du ikke får den taget ud, før du smider laptoppen i skuldertasken.
Heldigvis er pegeredskaberne også kompatible med Bluetooth, og så kan du køre helt uden dongle. Du kan stadig konfigurere trackballen via Logitechs Options+ app, men du kan ikke personalisere den med tidsbesparende genveje og smarte handlinger. Hertil er Bolt-donglen obligatorisk. Bluetooth er heller ikke så sikker en teknologi som Logi Bolt, og rækkevidde kan blive en udfordring, hvis der er et par meter fra arbejdspladsen til computeren.
Konklusion
Denne test har forhåbentlig fortalt en historie om, hvorfor nogle computerbrugere sværger til trackballs – og det store flertal klarer sig fint med mere traditionelle pegeredskaber. Der som regel nok også er noget billigere.
Ergo M575S er efter min mening et fornuftigt køb – eller et forholdsvis overkommeligt eksperiment for en trackball-novice. Der er intet at udsætte på dens ergonomi, og især hvis du bruger den medfølgende Bolt-dongle, kan du personalisere knapperne og for eksempel vælge de indstillinger, som Logitech anser for optimale til Microsoft 365.
Den over dobbelt så dyre MX Ergo S synes jeg er mere behagelig at bruge, når den tiltes op mod højre. Jeg er meget glad for at kunne vælge mellem den normale markørhastighed, der hurtigt kan føre mig rundt på to – og lejlighedsvis – tre 4K-skærme. Og til præcis billedbehandling er det skønt med en finere opløsning.