Artikel top billede

(Foto: THE_WHITE_HOUSE / SHEALAH_CRAIGHEAD)

Her er Trumps udvalgte til at regulere tech-kæmperne: ”Censur-kartellerne skal opløses”

Donald Trump sætter en bidsk konservativ profil på toppen af de amerikanske it- og telemyndigheder. Vil have udvidet myndighedens mandat.

Den ny- og genvalgte amerikanske præsident Donald Trump udpeger Brendan Carr til at lede landets øverste it- og telemyndighed Federal Communications Commission, også kaldet FCC.

Med kandidaten bliver det en veteran iblandt republikanske lovmagere, som offentligt har haft Big Tech i sigtekornet og lovet at straffe medier for at udøve polisk bias, skriver The New York Times.

Brendan Carr er i dag allerede i FCC’s kommissionen som en af de mest konservative røster, hvor han tidligere har talt for at ’opløse censur-kartellerne’, med henvisning til de medier, som reguleres under telemyndigheden.

FCC administrerer de licenser og regler, som mediet, radio-, tv-, tele- og bredbånds-udbydere er afhængige og reguleret af.

Går efter tech-giganterne

Den udpegede tele-chef er samtidig forfatteren til afsnittet om det omtalte konservative værk ’Projekt 2025's’ planer for FCC-myndigheden.

Heri lyder det, at også de største tech-giganter såsom Apple, Meta, Google og Microsoft skal reguleres af myndigheden.

En sådan mandat-ændring vil udvide myndighedens evne til at udøver politisk pres for den amerikanske højrefløj, vurderes det af telekommunikations-jurister og analytikere. Et træk der kan udløse en voldsom tvist mellem FCC og tech-giganterne.

Inden Brendan Carr kan overtage sin toppost ved den amerikanske telemyndighed, skal han godkendes af det amerikanske senat eller ved en politisk manøvre hvor embedsudnævnelser foregår under en parlamentarisk nedlukning.




White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering