Artikel top billede

Han blev kaldt “the godfather of AI”: Nu får han Nobelprisen for sit kæmpe gennembrud

To forskere i neurale netværk får Nobelprisen i fysik for deres bidrag til at fremme kunstig intelligens. Den ene af dem er kendt som som “the godfather of AI”. Han har tidligere også vundet it-verdenens 'Nobelpris,' - Turing Award.

Den britiske forsker Geoffrey E. Hinton er blevet kaldt blev kaldt for den kunstige intelligens "godfather".

Nu er han, sammen med sin kollega John J. Hopfield, blevet tildelt Nobelprisen.

De får prisen for deres forskning i neurale netværk, som ifølge nobelpriskomiteen har bidraget til, at computere kan tilegne sig viden på en måde, der minder om den måde, den menneskelige hjerne fungerer.

Dermed har de været med til at bane vejen for de gennembrud inden for kunstig intelligens, som vi har set de seneste år.

På det sociale medie X skriver Nobelpriskomiteen følgende om årets vinder af fysikprisen:

“De har demonstreret en helt ny måde, hvorpå vi kan bruge computere til at hjælpe til at tackle mange af de udfordringer, vores samfund står overfor."

"Takket være deres arbejde har menneskeheden nu fået et nyt værktøj i sin værktøjskasse, som vi kan vælge at bruge til gode formål. Maskinlæring baseret på kunstige neurale netværk er i øjeblikket ved at revolutionere forskning, ingeniørvidenskaben og vores dagligdag.”

Blev kaldt for "godfather"

Geoffrey Hinton, der ifølge New York Times kaldes for The Godfather of AI, er født i London, men har boet det meste af sit liv i USA og Canada.

Allerede i slutningen af 1970’erne begyndte han som kandidatstuderende på universitetet i Edinburgh at forske i neurale netværk.

Senere i sin karriere blev han ansat som forsker hos Google, hvor han også fik en direktørstilling, og i dag er professor i datalogi på universitetet i Toronto i Canada.

Geoffrey Hinton modtog i 2012 Turing-prisen, der ofte omtales som Nobelprisen inden for datalogi.

Forlod Google med advarsel

Da han forlod Google i 2023 var det med en advarsel om, at kunstig intelligens hurtigere end vi tror, vil kunne overgå den menneskelige intelligens, og dermed rummet et stort potentiale for misbrug af aktører med "onde hensigter."

“Jeg troede, at den tid, hvor AI ville blive klogere end mennesker, var 30 eller 50 år eller endnu længere ude i fremtiden. Men det tror jeg jo selvfølgelig ikke længere,” sagde han dengang.

Den anden prismodtager, John Hopfield, er født og opvokset i Chicago i USA og er i dag professor emeritus ved det amerikanske eliteuniversitet Princeton.

Han begyndte sin karriere hos det legendariske Bell Labs i 1958, og senere fortsatte han sin karriere hos University of California og derefter California Institute of Technology.

John Hopfields forskning har primært handlet om, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, og hvordan maskiner kan lære af det.