Netcompany bliver indtræder som tæt partner med Grønlands forsyningsselskab Nukissiorfiit, som står over for en stor digital omstilling af forretningen.
Netcompanys modul-system Pulse kommer til at spille en stor rolle i omstillingen, hvor systemet skal anvendes til at samle og organisere de grønlandske forbrugeres forbrug af både vand, varme og strøm.
De data, der indsamles, skal blandt andet være med til på sigt at effektivisere den grønlandske energi-forsyning, meddeler selskabet.
Det kan lade sig gøre med blandt andet ‘øget automatisering, ‘som gør, at Nukissiorfiit kan ‘opnå en bedre udnyttelse af data og optimere forbrugsmønstre,” meddeler Netcompany.
Pulse-systemet er et af tre platforme, som Netcompany storsatser på for tiden.
Topchef André Rogaczewski har tidligere fortalt, at man med de tre systemer - som er Pulse, AMI og Amplio - kan bygge alle former for it-systemer.
Netcompany har da også i den seneste tid indgået store aftaler om levering af Pulse til det britiske færgeselskab P&O Ferries.
Selskabet er angiveligt også i gang med at forsøge at køre sig i stilling til at levere Pulse til det danske Forsvar.
Kendetegnende for Pulse-systemet er, at det bygger på åbne standarder og er opbygget i moduler, som kan sammensættes med relativt lille udviklings-arbejde.
Netcompany peger på, at det betyder, at systemet kan både videreudvikles og vedligeholdes af forskellige leverandører.