Cybercity vil konkurrere på udlandstelefoni

En voldsom reduktion af priserne på udlandstelefoni skal lokke flere kunder til Cybercity. Bredbåndsudbyderen vil dog ikke konkurrere med de billigste på markedet, men går i stedet efter TDC og nærmer sig efterhånden 15.000 telefonikunder.

Bredbåndsudbyderen Cybercity afviste at begynde med lave priser på udlandstelefoni, da produktet Cybercity Telefoni sidste år blev indført. Men nu er selskabet kommet på andre tanker.

Kunderne kan derfor fremover betale 10 kroner om måneden for at få adgang til en international pakke, som betyder, at man kan spare eksempelvis 83 procent, når man ringer til USA.

Formålet er ikke at konkurrere med hverken Skype eller de små teleselskaber i Danmark, som har banket prisen helt i bund.

Vil væk fra nichen

Den store konkurrent er fortsat TDC og målet de 2,5 millioner fastnetabonnenter i Danmark.

- Jeg vil konkurrere med de etablerede teleselskaber i Danmark. Der er plads til Musimi og de andre, der henvender sig til kunder, som udelukkende fokuserer på prisen. Vi vil gerne henvende os til hovedparten af markedet og ikke en niche, siger udviklingsdirektør Jesper Hansen.

Cybercity adskiller sig fra de andre tele-opkomlinge på det danske marked, fordi selskabet har sin egen produktionsplatform og styrer signalet helt ud til kunden.

Derfor har bredbåndsudbyderen lagt stor vægt på kvalitet i samtalerne, og det gælder også udlandstelefonien, hvor man har fravalgt endnu lavere priser ved at sende opkaldene den billigste vej som IP-data.

- Vi har valgt at fastholde vores udgangspunkt og etablere en løsning, der kan konkurrere med traditionel telefontelefoni, hvor vi ikke går på kompromis med talekvaliteten, siger Jesper Hansen.

Kun en moderat succes

Telefoniproduktet har været en moderat succes for Cybercity, der nærmer sig 15.000 af selskabets bredbåndskunder, som også har købt sig til telefoni. Mere end hver anden nye bredbåndskunde lægger også telefoni i indkøbskurven.

De lave priser på udlandstelefoni, hvor man kan ringe til en række lande for 29 øre i minuttet, kommer dog ikke automatisk.

Kunderne skal betale 10 kroner for at få adgang til de lavere priser, og Jesper Hansen forsvarer det med, at pengene hurtigt er tjent ind.

- Jeg finder det faktisk relativt let overskueligt. Hvis du har en købsadfærd, hvor du bruger udland, så kan du for 10 kroner få adgang til de billige priser, siger han.

Jesper Hansen forventer, at mellem 10 og 15 procent af telefonikunderne vil købe den internationale tillægspakke.

Relevante link

http://www.cybercity.dk/privat/produkter/telefoni/priser/udlandstakster/" target="_blank">Cybercitys nye udlandstakster




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere