Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Verden digitaliseres i et hastigt omfang i disse år.
Dette har sine fordele i form af at kommunikation mellem mennesker og virksomheder effektiveres og forsimples, men også sine klare udfordringer.
For hvad sker der egentlig med de informationer, data og andet indhold, som vi udveksler, når vi færdes på digitale platforme, og kan selvsamme misbruges?
Her må opmærksomheden først ledes hen på den kunstige intelligens som også kaldes AI.
Udviklingen af dette har været udenfor den menneskelige fatteevne, og måned for måned udvikler teknologien sig til at kunne noget nyt og revolutionerende, som man for få år siden aldrig havde forestillet sig.
Potentialet er dermed stort, men det er risikoen for misbrug også, og derfor er det glædeligt, at Europa-parlamentet i disse tider arbejder med verdens første AI-lovregulering, som skal sikre den menneskelige kontrol og mindske risikoen for misbrug af teknologien.
Dette er en glædelig nyhed for den europæiske cybersikkerhed, og man kan kun håbe, at verden vil følge trop!
For europæisk cybersikkerhed må i disse år regnes for værende noget af det mest vitale infrastruktur, som man kan forestille sig på kontinentet.
Denne skal vi værne om, hvilket den russiske invasion af Ukraine kun har understreget vigtigheden af, eftersom krigsførelse både har foregået og stadig foregår på den fysiske og digitale slagmark.
Der er derfor behov for flere tiltag på området ud over de allerede foretagne på europæisk og nationalt plan.
Truslen fra onde magter viser sig dog ikke kun via konkrete digitale angreb, men i stigende omfang også via spredning af misinformation og såkaldt fake news.
Det anslås, at omkring 70 procent af europæerne regelmæssigt mødes med misinformation og fake news, hvilket er et alarmerende højt antal.
Kommissionen arbejder heldigvis allerede med mulige løsninger på denne eklatante udfordring, som ellers ville medføre enorm splittelse og polarisering i befolkningen samt mistillid til bærende samfundsinstitutioner.
Det er tendenser, som ultimativt kan lede til egentlige nedbrud af samfund og angreb på demokratiet, som vi har set det i både USA og Brasilien[size= 10.8333px].
[/size]Der er dermed udfordringer nok at tage fat på, og opgaven skal gås til med størst mulig alvor.
For er Europa-parlamentet ikke vaks ved havelågen angående cybersikkerhed, så vil de forkerte kræfter vinde frem og bruge AI manipulativt, dystopiske regimer vil fortsætte deres angreb på vigtig digital infrastruktur og slutteligt vil spredningen af misinformation og mistillid nå nye højder.
Det må vi ikke lade ske.
Derfor skal vi sikre, at den fortsatte digitalisering af verden ikke kun kendetegnes ved sin hast, men også ved sin ansvarlighed.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.