USA er godt på vej til at blive klar med de første AI-baserede jagerfly, som af egen kraft kan udkæmpe ‘dogfights’ i luften mod fjendtlige fly helt uden menneskelig indgriben.
I al hemmelighed har det amerikanske luftvåben i lang tid været i gang med at udvikle det AI-baserede system, der skal styre de dyre kampfly i kamp i luften.
Udviklingsprogrammert hedder Air Combat Evolution eller ACE og er udviklinge af det amerikanske Darpa- ‘Defence Advanced Research Project Agency.’
Og i efteråret og vinteren 2023 gennemførte luftvåbnet en længere række testflyvninger af det nye system med et X-62A Vista-jagerfly med stor succes.
Ace-systemet er således i stand til at aflæse, beregne og udføre de komplekse og meget hastigt skiftende situationer og handlinger, som kræves, når et jagerfly er i kamp med et andet jagerfly i luften.
Til testene har en menneskelig pilot hele tiden været placeret i cockpittet. Han har haft hænderne i skødet, men har dog hele tiden været klar til at gribe ind og overtage styringen, hvis noget skulle galt.
I de simulerede luftkampe har det AI-styrede jagerfly kæmpet mod en bemandet F16-jager i det amerikanske luftrum.
Det har dog ikke været tilfældet, meddeler Darpa.
Faktisk er tilliden til Ace-systemet nu så stor, at den amerikanske luftvåbens-minister, Frank Kendall, meddeler, at han ‘snart’ vil tage en tur i X-62A jagerflyet.
Det skal ske, for at han ‘personligt kan se en AI i et simuleret kamp-miljø.’
“Vi har forestillet os potentialet i autonom luft-til-luft kamp i årevis, men det har været en fjern drøm indtil nu. I 2023 har X-62A nedbrudt en af de vigtigste barrierer for kamp-fly,” lyder det fra ministeren.
Automat-piloter har været anvendt i fly i mange år, men de anvendte modeller er ret simple og tjener mest til at holde et fly på en fast kurs, hvor der korrigeres for vind og vejr.
Darpa-centeret meddeler, at machine learning og AI-systemer historisk har været forbudt på grund af den høje risiko.
Darpa-centeret meddeler, at udviklerne under 21 test-flyvninger har skrevet mere end 100.000 linier ny kode til systemet.
Test-flyvningerne begyndte med fokus på forskellige defensive manøvrer, som gradvist udviklede sig til offensive såkaldte ‘nose to nose engagements,” meddeler Darpa.
Her ‘angreb’ flyene hinanden og passerede flere gange hinanden med 2.000 kilometer i timen med en afstand på helt ned til 600 meter.
“Den første anvendelse af machine learning-baseret autonomi i kritiske fly-systemer bliver et fundament under fremtidens AI for luftfarten, som er både sikrer og mere pålidelig i både kommercielle fly og forsvars-fly,” meddeler Darpa.
Du kan læse mere om X-62A hos Darpa her.