Facebooks og Instagram moderselskab Meta lancerede torsdag aften den tredje version af selskabets store AI-sprogmodel, Llama.
Med den nye store sprogmodel, Llama 3, vil Meta nu for alvor udfordre OpenAI, Google og Microsoft på AI-området.
Meta oplyser, at Llama 3 kommer i tre versioner. En lille, en mellemstor og en stor.
Den største udgave af Llama 3, der dog endnu ikke er blevet frigivet, vil ifølge Mark Zuckerberg have 400 milliarder parametre. Til sammenligning havde den største udgave af den blot et år gamle forgænger LLama 2 70 millioner parametre.
De to mindre udgaver af Lllama 3 har henholdsvis 70 milliarder og otte milliarder parametre.
Bliver en del af chatbot
Den nye Illama-sprogmodel vil også kommer til at indgå i Metas egen chatbot Meta AI, der er en pendant til ChatGPT, og som nu bliver en integreret del af Instagram, Facebook, WhatsApp og Messenger.
“Vi opgraderer Meta AI med vores nye state-of-the-art Llama 3 AI-model, som vi nu åbner for. Med den nye model mener vi, at Meta AI nu er den mest intelligente frit tilgængelige AI-assistent,” skriver Mark Zuckerberg i et Facebook-opslag.
Ifølge New York Times har Meta valgt en anelse mindre konservative tilgang til modellen end tidligere. Det betyder, at Meta AI vil være lidt mindre tilbøjelig til at svare på potentielt kontroversielle spørgsmål som eksempelvis politik og religion end tidligere.
Hurtigere billede-skabelse
Den nye sprogmodel vil ifølge Meta også være hurtigere til billedegenerering end tidligere, og ifølge New York Times planlægger Meta på et senere tidspunkt at integrere teknologien i sine smart-briller, der er udviklet sammen med Ray-ban.
Meta AI har indtil nu kun været tilgængelig for amerikanske bruger, men i forbindelse med opdateringen bliver assistenten udrullet i 12 nye engelsktalende lande. Her i blandt Australien, Canada og New Zealand.
Ifølge tech-mediet The Verge vil assistent med tiden blive udrullet i flere lande og på flere sprog.