Det danske skattevæsen indsamler og anvender lokationsdata på to områder, men høster ikke data fra åbne kilder og screener hverken Facebook eller Google.
Sådan lyder det fra skatteminister Jeppe Bruus (S), der har hidkaldt Politiken til interview efter, at avisen fornylig fortalte, at Skattestyrelsen mørklagde sin brug af data.
Jeppe Bruus fortæller nu til avisen, at Skattestyrelsen alene høster lokationsdata på to områder, nemlig på virksomheder, hvor adressen så kobler dem sammen med nærmeste skattecenter, samt på IP-adresser, med henblik på at undgå eksempelvis masseregistreringer fra udlandet.
Ministeren siger til avisen, at Skattestyrelsen ikke høster data fra åbne kilder, ikke køber data fra datamæglere og ikke trawler på Facebook og Google med henblik på at anvende det, som danskerne skriver på Facebook og andre steder, til skattebehandlingen.
Det danske skattevæsen har mere end 330 it-systemer kørende - heraf 21 AI-systemer.
Jeppe Bruus fortæller til avisen, at det eksempelvis chatbots samt små programmer, der kan sammenkøre andre programmer.
“Lad mig fortælle, hvad formålet er [med AI-systemerne]. Formålet er at lave moderne skattekontrol. At sørge for, at vi kan se mønstre på tværs af store datamængder, så vi kan se, hvor risikoen og væsentligheden er størst i forhold til enkeltpersoner eller virksomheder, der ønsker at snyde fællesskabet«, siger Jeppe Bruus til avisen.