De store tech-selskaber høster data i lange baner via online-spil.
Det viser en ny sammentælling, som Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet på 24 udbredte og gratis spil, som man kan spille online.
Ifølge styrelsen er de 24 spil de for tiden mest populære gratis spil blandt børn og unge herhjemme.
“Samtlige af de undersøgte spil sender data om brugerne videre til tredjeparter. Det gælder også selvom man har forsøgt at begrænse sporingen, og det gælder uanset om man har en profil hos techgiganterne eller ej,” konkluderer styrelsen.
Styrelsen peger på, at de høstede oplysningerne blandt andet kan anvendes til at udarbejde profiler på børnene og til at ‘målrette reklamer og andet indhold.’
Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er dataindsamlingen omfattende. Men der dog mindre forskellige på omfanget.
Således høster Facebook data på alle de 24 spil, som Digitaliseringsstyrelsen har kigget nærmere på, mens Google høster data på 23 af dem - det svarer til 95 procent.
TikTok indsamler data på 10 af de 24 spil.
De 24 spil er:
- Idle Lumber Empire - Wood Game.
- Family Island™ — Farming game.
- Tile Busters.
- Block Puzzle.
- Dragonscapes Adventure.
- Tap Out - Take 3D Blocks Away.
- Weapon Craft Run.
- Skip-Bo.
- Geometry Dash Lite.
- Pipe Connect Puzzle Art.
- Idle Bank Tycoon: Money Empire.
- Stumble Guys.
- Happy Match Cafe: Line Puzzle.
- Paper.io 2.
- MONOPOLY GO!.
- Family Tree! - Logic Puzzles.
- Brain Test: Tricky Puzzles.
- Roblox.
- Chrome Valley Customs.
- Tic Tac Toe - 2 Player XO.
- Figgerits - Logic Puzzles Game.
- Magic Tiles 3: Piano Game.
- Alice’s Dream: Merge Island.
- Parking Order!
Du kan læse hele Digitaliseringsstyrelsens rapport her: Hvad koster et gratis mobilspil?