Verdens sjette største internet service provider, japanske Fujitsu, har sporet malware på flere af sine serverer.
Det skriver mediet Bleepingcomputer.
"Vi kan bekræfte malware på flere af vores forretnings computere, og som et resultat af vores interne undersøgelse, har vi opdaget filer med personoplysninger og information relateret til vores kunder, kan blive ulovligt fjernet," lyder det i en pressemeddelelse fra Fujitsu.
Undersøgelsen for at finde ud af, hvordan selskabets systemer er blevet komprimitteret, er i fuld gang. Men den globale internetudbyder har endnu ikke overblik over, hvordan hackerne har fået adgang, eller hvilke data, der er blevet stjålet.
Det fremgår derfor ikke om det var et ransomware-angreb eller cyberspionage.
Fujitsu skriver dog, at ingen kunder endnu har rapporteret, at deres data er blevet misbrugt.
Det japanske selskab har en omsætning på 23,9 milliarder dollars - svarende til 163,8 milliarder danske kroner.
Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan japanske Fujitsu med over 200 medarbejdere i Danmark siden 2016 år er sluppet afsted med at betale præcis 0 kroner i selskabsskat.