Truslen fra cyberkriminelle har aldrig været højere end lige nu.
Og har du den rette baggrund og de helt rigtige kompetencer, så kan du være med til at sætte retningen for, hvordan den danske uddannelses- og forskningssektor kan løfte cyber- og informationssikkerheden.
DKCert (Danish Computer Security Incident Response Team), der en del af Forskningsnettet, søger nemlig en ny chef.
Det sker efter, at den nuværende chef for DKCert, Henrik Larsen, gik på pension i december måned efter næsten ni år på posten.
Det fremgår af et jobopslag på DTU's hjemmeside.
Den rette kandidat
Af opslaget fremgår det, at man sammen med et hold på med cirka otte ansatte, skal beskytte og overvåge infrastrukturen på Forskningsnettet i Danmark.
Forskningsnettet forbinder de danske universiteter og andre institutioner inden for forskning og uddannelse.
"Du vil særligt være med til at bygge videre på den kapacitet, vi har til at analysere aktiviteten på nettet og hjælpe med at imødegå trusler."
DKCert samarbejder med Center for Cybersikkerhed, Uddannelses- og Forskningsstyrelsens DCIS, politiet samt andre danske og internationale samarbejdspartnere.
Ifølge opslaget forventes den store udviklingsopgave i de kommende år at blive organiseringen af en fælles SAC/SOC for sektoren, der skal være bemandet døgnet rundt.
Den rette kandidat vil få også ansvaret for DPO-tjenesten som leverer DPO-as-a-Service og andre konsulentydelser i compliance-feltet.
Du kan læse opslaget her.