De seneste år har været fabelagtige for aktionærer i Novo Nordisk, der som bekendt er frontløber indenfor udvikling af medikamenter mod overvægt.
Baggrunden for succesen – samt for det konstant stigende behov for koncernens traditionelle bestseller, insulin – er imidlertid mere trist. For moderne mennesker lever så godt, at vi bliver syge af det.
Sammensunkne rygge, stadig mere polstring om maven, svagere muskler, elendig kondition, udbredt stress og en række andre dårligdomme er alt sammen er resultat af en levevis, der ville få vores forfædre til at tabe kæben.
Det er blandt pointerne i bogen “The Comfort Crisis: Embrace Discomfort To Reclaim Your Wild, Happy, Healthy Self” af den amerikanske videnskabsjournalist Michael Easter.
Her anskueliggør han, hvordan menneskeheden over hundredtusindvis af år har udviklet sig til at overleve kulde, sult og behovet for konstant bevægelse.
I den evolutionære kuffert
I den evolutionære kuffert har vi for eksempel en nærmest ubegribelig udholdenhed, og i oldtiden var det ikke ualmindeligt at løbe hurtige byttedyr trætte over distancer på 10-20 kilometer.
Til sidst kunne vores forfædre omringe det udmattede kræ, sætte nådestødet ind med et spyd og endelig slæbe de mange kilo kød hele vejen hjem til jordhulen.
Dén evne har de færreste af os holdt ved lige i dag, hvor vi lever i behageligt opvarmede hjem, flyder i bløde sofaer og har nem adgang til masser af velsmagende mad.
Ja, mange af os bevæger sig stort set kun i sjoskende rutefart mellem seng, kaffemaskine, køleskab, bil, kontor og supermarked.
Allright, måske bliver det til fitness eller løbeture et par gange om ugen. Her giver vi den til gengæld så meget gas, at vores utrænede kroppe går i stykker.
Fortiden var helt sikkert ikke altid sjov, og folk døde i perioder som fluer af sult, kulde, barsel og banale infektioner.
Men i dag er pendulet altså svinget så meget den anden vej, at velstanden får os til at udvikle diabetes, fedme, stress, cancer og hjertesygdomme i uforholdsmæssig høj grad.
Samtidig er der tendens til, konstaterer Michael Easter, at vores hjerner opfinder nye problemer i takt med, at de reelle udfordringer ryddes af vejen.
Rent evolutionært var det naturligvis en fordel at være vågen og på udkig efter sultne sabeltigre og arrige bjørne.
Det var også afgørende at arbejde kontinuerligt på sin sociale status, for ellers risikerede man at komme sidst til fadet eller i værste fald blive udstødt af stammen og dø af sult.
På udkig efter farer
Men i dag holder vi stadig udkig efter farer – også hvor der ikke rigtig er nogen – og derfor falder tærsklen for, hvad vi opfatter som et problem.
Hvilket er grunden til, og vi får stress over intriger på kontoret, Nettos tomme tilbudshylde, sociale medier og en konstant strøm af dårlige nyheder på telefonen. Eller af, at naboen har fået en flot Tesla, mens man selv kører Skoda.
Bogen er velskrevet, interessant og spækket med referencer til moderne forskning samt konkrete og lavpraktiske bud på, hvordan man kommer ud af trummerummen.
Den veksler mellem faktabaserede kapitler, der berører de forskellige relevante aspekter og en overordnet rammehistorie, hvor forfatteren er på benhård, månedlang jagttur til Alaskas vildnis.
Sidstnævnte er stemningsfuldt beskrevet og basalt interessant, i hvert fald hvis man interesserer sig lidt for udeliv. Men mindre kan jo altså også gøre det.
Man kunne jo for eksempel starte med at rejse sig fra stolen og gå en lang tur. Hvilket er lige præcis, hvad undertegnede har tænkt sig at gøre, når disse linjer er skrevet.
Michael Easter udbygger også sine pointer i dette to timer lange interview med lægen Peter Attia.