Konkurrenter til tyske SAP er nødt til at holde både øjne og ører åbne, hvis de gerne vil holde på værdifulde topchefer.
Verdens største skaber af forretningssoftware har nemlig hentet mindst syv topchefer fra Oracle, Peoplesoft, Siebel Systems og Bea Systems inden for de seneste par måneder, skriver The Wall Street Journal.
Der er ikke bare tale som salgsfolk, som traditionelt stjæles på kryds og tværs, men også personer inden for marketing og udvikling.
De nyansatte slutter sig til SAP's produktudvikling, hvor de skal hjælpe med udvikle den næste generation af forretningssoftware, der skal konkurrere med produkter fra specielt Microsoft og Oracle.
Ifølge analysefirmaet AMR Research SAP verdens største på området med en markedsandel på 18 procent.
SAP har tidligere meldt ud, at selskabet planlægger at udvide arbejdsstyrken på 32.000 ansatte med 3.000 nye medarbejdere i år. Det kommer samtidig med, at konkurrenterne Oracle og Siebel vil skære job.