Få uger efter at Mozilla, der er selskabet bag Firefox-browseren, indsatte ny konstitueret CEO, går selskabet i gang med at udstede fyresedler til medarbejderne.
Selskabets fyrer 60 af sine medarbejdere og refokuserer selskabet. Det svarer til omkring fem procent af den samlede medarbejderstab.
Det betyder, at der skrues markant ned for investeringer i en række produkter - herunder VPN, Relay, den såkaldte Online Footprint Scrubber samt Mozillas sociale tjeneste, Mozilla Social.
Ifølge TechChrunch lukker Mozilla desuden helt for 3D-verdenen Hubs, som blev lanceret i 2018.
Fokus bliver nu ifølge en intern besked primært AI. Selskabet sætter således sejl for at få indbygget ‘troværdig AI i Firefox,’ hedder det.
Mozillas altoverskyggende hovedprodukt er Firefox-browseren, der i de senere år trods en relativt dedikeret brugerskare løbende har tabt markedsandele til de store spillere på markedet, Chrome og Safari.
Mozilla meddeler, at fyringerne primært vil ramme produktudviklings-afdelingerne, mens afdelinger som jura, økonomi, marketing og strategi ikke berøres.
Det er få uger siden, at Mozilla indsatte den tidligere Airbnb- og eBay-direktør Laura Chambers som nye CEO. Hun afløste her mangeårig topchef Mitchell Baker, som nu bliver bestyrelsesformand.
Det er fire år siden, at Mozilla senest fyrede et større antal medarbejdere.