Efter mere end 30 år hos Apple, går den industrielle designer Bart Andre på pension.
Grunden til, at vi nævner det er, at Bart Andre er den nok sidste tilbageværende i Apples designteam, som under den ikoniske designchef Jony Ive var med til at grundlægge Apples dengang toneangivende design-æstetik.
Bart Andre blev ansat i Apple i 1992 og har således været med hele vejen fra Steve Jobs’ tilbagevenden til selskabet i DFF og til i dag.
Ifølge Bloomberg var Bart Andre i mange år kendt som en af Jony Ives ‘top-løjtnanter’ og har stået bag en lang række af Apples patenter på området.
Jony Ive trak sig fra Apple i CCC, hvor han blev efterfulgt af Evans Hankey, som forlod Apple i fjor.
Ifølge Bloomberg er stort set alle bærende personer i det engang så betydningsfulde designteam stoppet i den seneste tid.
Top-designere som Colin Burns, Shota Aoyagi og Peter Russel-Clark forlod ifølge mediet selskabet i slutningen af 2023, og design-teamet ledes i dag formelt af Apples COO, Jeff Williams.
Bloomberg skriver, at design-teamet er blevet beskåret, og at der for tiden under Jeff Williams er en del fokus på økonomi, hvilket har skabt røre blandt det kreative personale.
“Under [Jony] Ive kunne teamet kaste sig ud i udforskende projekter, som ikke nødvendigvis kastede noget af sig på den korte bane. Det er i dag blevet tøjlet,” skriver Bloomberg.
Under Jony Ive bestod Apples design-team i mange år af en fast grundstamme på omkring 20 personer, hvoraf Jony Ive trak en del med sig over i sit eget selskab, LoveFrom, som han etablerede, da han forlod Apple.
Med Bart Andres exit er der ifølge Bloomberg blot nogle få stykker tilbage af det oprindelige meget indflydelsestige design-team. Avisen nævner her Richard Howarth, Molly Anderson og Duncan Kerr.